Juni 2009

Indhold

• Medienyheder fra MediaWatch Statsbiblioteket giver nu adgang til hjemmesiden MediaWatch.dk med nyheder fra og om den danske medieverden ...
• Standardopslagsværk for sprog. og mediefolk International Encyclopedia of Communication er det definitive opslagsværk ...

• Bogens fremtid, trykt eller elektronisk? Bogens fremtid er virtuel, mener tysk biolog og forfatter ...

• Open-access- og Google-Books-debat i Tyskland Open-access-princippet er for nylig kommet under angreb ...

• Oxford Reference Online Hvor lang tid tog det, inden fotos af luftskibet Hindenburgs forlis i 1937 dukkede op i aviserne?

• Stor norsk encyklopædi Store norske leksikon er ganske vist et universalleksikon ...

• Historische Zeitschrift nu online Det centrale tyske historiske tidsskrift er nu tilgængeligt ...

• Tysk-jødsik historie "Internetarchiv für jüdische Periodika" er en guldgrube for historikere ...

• Kulturperler Det har været vanskeligt at få overblik over digitaliseret dansk kulturarv ...

• Danmarkshistorie online danmarkshistorien.dk åbnede officielt 14. maj ...

Nyhedsbrevet udarbejdes af Statsbibliotekets Studie- og forskningsservice

Medienyheder fra MediaWatch

Statsbiblioteket giver nu adgang til hjemmesiden mediawatch.dk med nyheder, analyser og kommentarer fra og om den danske mediebranche. Bag hjemmesiden står medieanalysefirmaet MediaWatch, der bl.a. ejes af JP/Politiken og A-Pressen.

mediawatch.dk fokuserer på medieanalyse, mediedrift, medieudvikling og medieforbrug i Danmark og henvender sig til mediebranchens beslutningstagere og andre med særlig interesse for det danske mediebillede og den danske medieverden. Analyserne, der bringes på hjemmesiden, tager bl.a. udgangspunkt i

• Oplagstal fra Dansk Oplagskontrol
  
• Reklameforbrugsundersøgelser fra Dansk Oplagskontrol
  
• Læsertalsopgørelser fra Index Danmark/Gallup
  
• Lytter- og seertal fra Gallup
  
• Besøgstal på internettet fra Gemius/FDIM.
  
• MediaIndexet fra DRRB
  
• Søgninger i Infomedi

For at få adgang til nyhedsstoffet på mediawatch.dk skal man tegne personligt abonnement. Abonnenter vil desuden få tilsendt et dagligt nyhedsbrev pr. e-mail. Det kan afmeldes, hvis man ikke ønsker at modtage det. Det er for tiden ikke muligt at personalisere nyhedsbrevet.

Sådan bliver du abonnent

For at blive abonnent skal du sende en mail til info@mediawatch.dk med emnelinjen ”abn Aarhus Uni”. Mailen skal indeholde kontaktoplysninger, dvs. dit navn og din mailadresse. Din mailadresse skal være tilknyttet Aarhus Universitet, hvilket vil sige, at den skal have et af følgende domæner: sb.aau.dk, au.dk, asb.dk, agrsci.dk, dmu.dk, hihb.au.dk eller dpu.dk. Studerende skal desuden anføre studie og slutår for deres uddannelse.

mediawatch.dk opretter dig som bruger inden for ca. 24 timer på hverdage. Du får tilsendt et personligt login. Er der problemer med adgangen, kan du skrive til info@mediawatch.dk.

Standardopslagsværk for sprog- og mediefolk

International Encyclopedia of Communication Online (IEC) er det definitive opslagsværk inden for kommunikation. For lingvister og andre sproginteresserede er det en uudtømmelig kilde til viden, når de, som det ofte sker nu om stunder, bevæger sig ud over de traditionelle og strukturelt prægede grænser for deres fagområde (internet, intercultural communication, gay …). 

At vi også har at gøre med et standardværk inden for medievidenskaben, kan der heller ikke herske tvivl om. 

En fremragende søgemulighed er Explore-funktionen, som gør det muligt at lave emnesøgninger ved hjælp af fagområde-systematik (subject), emneord (key topics) eller andre parametre såsom steder, tider eller personer. Alle kategorier kan kombineres. Og endelig kan man selvfølgelig også bruge indholdsfortegnelsen over artiklerne til at finde frem til det, man ønsker … Hver artikel er forsynet med referencer til kernelitteratur, som kan være et glimrende udgangspunkt for nye litteratursøgninger.

International Encyclopedia of Communication: http://www.statsbiblioteket.dk/search/showrecord.jsp?record_id=sbdatabase_international-encyclopedia-of-communication

Bogens fremtid, trykt eller elektronisk?

Bogens fremtid er virtuel, mener Jürgen Neffe, tysk biolog og forfatter, bl.a. til en Einstein-biografi. Det er svært at spå om fremtiden, men alligevel: Er Neffes forestillinger udtryk for utopisk tænkning, er de et skrækscenarie eller den skinbarlige fremtid? Vil vi om nogle årtier gå rundt ude i skovene, som i Fahrenheit 481, og læse højt for hinanden af de sidste eksemplarer af den truede art, den trykte bog, eller vil vi nyde tilværelsen i lænestolen, under sengelampen, ved stranden eller i skovbrynet med vores e-bogs-reader?

Jürgan Neffes artikel blev oprindelig bragt i Die Zeit, 23. april 2009. Her har kulturmagasinet signandsight oversat den til engelsk: The Disembodied Book.

Open-access- og Google-e-bogs-debat i Tyskland

Open-access-princippet er for nylig kommet under angreb i Tyskland. Roland Reuss, kendt tysk litteraturprofessor og Kafka-ekspert, er gået i klinch med princippets tilhængere og har også affyret en bredside mod Googles bogdigitalisering. Reuss opfatter begge foretagender som trusler mod forfatternes / forskernes ophavsrettigheder og grundlaget for fri intellektuel og videnskabelig tænkning og virksomhed.

Omkring 3000 personer har indtil videre skrevet under på en offentlig appel, som Reuss har taget initiativ til. Underskriverne er ikke hvem som helst: Michael Naumann, udgiver af Die Zeit, Hans Magnus Enzensberger, Daniel Kehlmann, Siegfried Lenz, Günter Grass, Alexander Kluge, Fischer Verlag og andre private tyske forlag, Rüdiger Safranski, Jan Philipp Reemtsma. Ja, se selv den lange liste med underskrivere, som følger umiddelbart efter appellen.

Tilhængere af open-access er naturligvis gået til modangreb. Denne adresse, som er pro-open-access og indeholder udførlige oplysninger om open access, har lavet en side med centrale indlæg i debatten, for og imod - desværre dog uden links til teksterne! De, der vil læse indlæggene, må google sig frem!

En kortere artikel på engelsk med links til centrale debatindlæg kan læses her.

Oxford Reference Online

Hvor lang tid tog det, inden fotos af luftskibet Hindenburgs forlis i 1937 dukkede op i aviserne? Hvor mange Bond-bøger skrev Ian Flemning? Hvor og hvornår fandt den Orange Revolution egentlig sted? Hvem eller hvad er ”Jack in the Green”? Hvilke kendte amerikanske firmaer arbejdede Raymond Loewy for?

Alt det og meget mere er der svar på i Oxford Reference Online.

Mange nye opslagsværker er blevet tilføjet, siden vi i november 2006 første gang omtalte databasen her i nyhedsbrevet. F.eks Oxford Dictionary of Rhymes, A Dictionary of Hinduism, Oxford Companion to Irish History og Oxford Companion to Photographs, hvor svaret på Hindenburgforliset kan findes. Det kan afsløres, at det tog nøjagtig 17 dage, inden de første billeder dukkede op – og historien er spændende!

Gamle kendinge i basen er løbende blevet opdateret med litteraturhenvisninger, og nye udgaver er kommet til. Her kan bl.a.nævnes Concise Oxford Companion to the Christian Church, Oxford History of World History og Concise Oxford Dictionary of Quotations.

På det biografiske område arbejdes der på to fronter: Dels på at linke indbyrdes mellem alle biografiske henvisninger i Oxford Reference Online, dels på at linke til andre e-ressourcer så som Oxford Art Online, Oxford Music Online, Grove Art, Oxford Dictionary of  National Biography Online og the American National Biography Online. Sidstnævnte er omtalt i nyhedsbrevet i marts 2009. En persons liv og virke kan på denne måde udforskes fra mange forskellige vinkler.

At man fra forsidens Quick Search kan søge samlet i alle de velrenommerede opslagsværker, gør basen til et oplagt sted at starte en faktuel søgning inden for næsten alle områder.

F.eks blev filosoffen Emmanuel Lévinas for nylig nævnt i en anmeldelse af bogen ”Mødet med den Anden”. De tre svar, som man får ved opslag i Oxford Reference Online giver et hurtigt tilgængeligt, kortfattet billede af, hvem han var, og hvad han beskæftigede sig med, set fra både en filosofisk og en litterær vinkel.

At man kan highlighte et ord eller en gruppe af ord i en artikel og så klikke på Cross-reference knappen og få afsøgt hele basen, er en nem måde at komme videre med sit emne på eller udvide det.

Stor norsk encyklopædi med norske biografier

Store norske leksikon er ganske vist en universel encyklopædi, men med mange artikler om norsk litteratur, historie, kultur, samfund, geografi m.m. Præcis som sin danske pendant Den Store Danske.

Historische Zeitschrift nu online

Dette centrale tyske historiske tidsskrift er nu tilgængeligt online fra Statsbiblioteket. Onlineudgaven begynder med februarnummeret 2008. Historische Zeitschrift bringer artikler med historiske temaer fra antikken til nutiden, men er herudover særlig uundværligt på grund af den store anmeldelsessektion.

Historische Zeitschrift: http://www.statsbiblioteket.dk/search/showrecord.jsp?record_id=etss_0018-2613

Tysk-jødisk historie

"Internetarchiv für jüdische Periodika" er en guldgrube for historikere, filosoffer, religionshistorikere og andre fagfolk, der beskæftiger sig med tysk, jødisk og tysk-jødisk historie og kulturhistorie. Det er en del af ”Compact Memory”, en videnskabelig portal for jødisk historie. Det brugervenligt udformede tidsskriftsarkiv består af digitaliserede udgaver af de vigtigste jødiske aviser, magasiner og tidsskrifter, udgivet i Tyskland på tysk mellem 1806 og 1938. Tidsskrifterne kan læses nummer for nummer, eller man kan søge på navne og emner på tværs af arkivet. Basen er en enestående kilde til tyske jøders historie og kulturhistorie i det hele taget og til nazismens fremmarch i Tyskland specielt.  

Hvert tidsskrift er forsynet med en præsentation af udgiveren og tidsskriftets placering i en politisk, litterær, kulturel eller religiøs sammenhæng. 

Digitaliseringen omfatter også illustrationer. Ved et opslag på den tysk-jødiske maler Max Liebermann finder man bl.a. en fin gengivelse af et af Liebermanns mange selvportrætter, ”Selbstbildnis im Freien”. 

”Compact Memory” med ”Internetarchiv für jüdische Periodika” ligger  frit tilgængeligt på nettet