Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer
Log ind
Lektier-Online
Du er her: Forside Lektier-Online Baggrund og fakta

Baggrund og fakta

Hvem står bag?

Lektier Online er finansieret af satspuljemidler. I styregruppen for projektet sidder repræsentanter for Kulturstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning og Statsbiblioteket.
Statsbiblioteket er ansvarlig for projektledelse og gennemførelse.

  • Bevilling 1: Satspulje 2009 – 2011: Projektet skal udvikle og etablere en online lektiehjælpsordning der tilbyder personlig lektiehjælp på nettet til unge – heraf mange med en anden etnisk baggrund - i udsatte boligområder.
  • Bevilling 2: Satspulje 2012 – 2014: Projektet skal sikre videre udbredelse til samme målgruppe og udvikling af forretningsmæssig bæredygtighed.

Hvorfor Lektier Online?

De danske biblioteker har haft stor succes med etablering og drift af fysiske lektiecaféer, og det har været stærkt medvirkende til, at bibliotekssektoren nu også har ansvaret for en ny online satsning.

Erfaringerne fra fysiske lektiecaféer viser, at især drengene falder fra den traditionelle lektiehjælp, når de kommer i 9. og 10. klasse. Det er med udgangspunkt i de positive erfaringer fra de fysiske lektiecaféer, at der med Lektier Online satses på en udvidelse af den eksisterende lektiehjælp til også at omfatte et online tilbud.

Online Lektier appellerer til de unge, da lektiehjælpen udspiller sig deres hjemmebane. Der er især blandt drenge med anden etnisk baggrund end dansk et udtalt behov for at få støtte til lektielæsning på andre måder end gennem de traditionelle lektiehjælpsordninger på skoler og biblioteker. Her spiller Lektier Online en væsentlig rolle som et tilbud, der reelt når en meget udsat målgruppe.

Fordele ved online lektiehjælp

  • Foregår på de unges foretrukne medie
  • Lektiehjælper og elev kan mødes anonymt/fordomsfrit
  • Lektier Online er dedikeret personlig lektiehjælp
  • En-til-en kontakten mellem elev og hjælper fastholder den unges koncentration
  • Eleverne kan få lektiehjælp uafhængig af sted (og tid)
  • Lektier Online giver mulighed for at få succes med lektierne


Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse

Ifølge Pisa Etnisk har 38% af etniske minoritetsunge så mangelfulde danskkundskaber ved afslutningen af grundskolen, at de ikke er i stand til at fuldføre en ungdomsuddannelse. Samtidig viser en undersøgelse fra Statsbiblioteket om unges lektievaner, at kun 20 % af unge med anden etnisk baggrund end dansk bruger deres forældre til lektielæsning imod 80% blandt danske unge.  

Lektier Online er med til at styrke primært de fag-faglige – sekundært også de it-faglige - kompetencer hos socialt udsatte unge – særligt drengene - i 6.-10 klasse og bidrager dermed til regeringens målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdoms-uddannelse og til målsætningen fra ”Danmark 2020” om, at unge skal sikres tilknytning til arbejdsmarkedet gennem uddannelse.

Digitaliseringspris2012

VÆRD AT VIDE

Værd at vide

værd at vide

Klik ind og se sitet, hvor børn og unge får hjælp til lektierne.

Åbningstiderne er:
Mandag kl. 16-20
Tirsdag kl. 16-20
Onsdag kl. 16-20
Torsdag kl. 16-20
Søndag kl. 17-20

Få besøg af Lektier Online på din skole

Portlet_få besøg af Lektier Online

Rekruttering af lektiehjælpere

lektiehjælp