Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer
Log ind
Lektier-Online
Du er her: Forside Lektier-Online Nyheder Frivillige søger endnu mere indflydelse og ansvar
Navigationen
 

Frivillige søger endnu mere indflydelse og ansvar

Udgivet 25. oktober 2011

Af Eva Mikkelsen

 

Flere af Lektier Onlines frivillige lektiehjælpere er begyndt at søge endnu mere indflydelse og ansvar. Det har de blandt andet fået mulighed for ved at deltage i forskellige teams. I teamet ”Elevmagneterne” hjælper de frivillige eksempelvis med markedsføringen af Lektier Online, mens andre frivillige er med til at arrangere sociale arrangementer og kompetenceudviklende kurser for de øvrige lektiehjælpere.

Seks lektiehjælpere deltager aktivt i markedsføringen
I teamet  ”Elevmagneterne” arbejder seks lektiehjælpere lige nu med at udvikle og gennemføre spændende markedsføringsinitiativer overfor den primære målgruppe. Det betyder bl.a., at eleverne på flere skoler i Aarhus, Odense og København får mulighed for at møde lektiehjælperne, når Lektier Online besøger deres skoler i oktober og november måned. Mødet mellem lektiehjælperne og eleverne styrker lektiehjælperne i deres forståelse og viden om målgruppen. Samtidig er mødet med til at afmystificere og sætte ansigt på online lektiehjælp blandt eleverne.

”De arbejder frivilligt, fordi de keder sig!”
Lektiehjælper Andreas Juul Leth var med på besøg på Abildsgårdsskolen i Vollsmose den 12. oktober. Her var der en del nysgerrighed og spørgsmål fra elevernes side. De havde blandt andet svært ved at forstå, hvorfor Andreas havde lyst til at arbejde uden at få løn for det.
”De arbejder frivilligt, fordi de keder sig!”, lød en af elevernes svar på spørgsmålet om, hvilke grunde, der mon kunne være til, at man arbejder frivilligt. Andreas kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet, da han fortalte eleven om hans motivation for at arbejde frivilligt på lektier-online.dk

Hvorfor vil lektiehjælperne gerne være med til at markedsføre lektier-online.dk?
Det gør de selvfølgelig for at møde eleverne og for at udbrede kendskabet til sitet. Samtidig gør de det også for at styrke deres eget CV ved at få erfaringer med at nå ud til en bestemt målgruppe. Flere af lektiehjælperne i teamet er nemlig i gang med uddannelser, hvor kommunikation, PR og markedsføring er en del af pensum.

Jo og Morten i fuld gang med at udvikle nye markedsføringsinitiativer.

I Lektier Online er det vigtigt at kunne opretholde motivationen hos de eksisterende lektiehjælpere, da det er en stor styrke at have frivillige, der er med i lang tid. Den seneste tilfredshedsundersøgelse viste stor tilfredshed blandt lektiehjælperne. Den pegede samtidig på, at flere af de frivillige søger endnu flere udviklingsmuligheder samt mere indflydelse og ansvar.

Lektier Online har derfor oprettet i alt fire ”teams”, der skal være med til at give nye udviklingsmuligheder og hermed skabe fortsat motivation for de frivillige lektiehjælpere.

Digitaliseringspris2012

VÆRD AT VIDE

Værd at vide

værd at vide

Klik ind og se sitet, hvor børn og unge får hjælp til lektierne.

Åbningstiderne er:
Mandag kl. 16-20
Tirsdag kl. 16-20
Onsdag kl. 16-20
Torsdag kl. 16-20
Søndag kl. 17-20

Få besøg af Lektier Online på din skole

Portlet_få besøg af Lektier Online

Rekruttering af lektiehjælpere

lektiehjælp