Der bliver arbejdet på ny IT-løsning
af Anne Vest Hansen
NetPeople er valgt som ny leverandør af en helt ny IT-løsning.
Som nogen måske erindrer, så bød pionérprojektet på en del tekniske udfordringer. Når Lektier Online går i luften igen, er det vores intention at disse udfordringer er ryddet af vejen. Derfor arbejder vi for tiden på højtryk for at specificere de tekniske krav til og udvikle en helt ny løsning i samarbejde med en ny leverandør, NetPeople.
Generel funktionalitet
Via www.lektier-online.dk kan elever logge sig ind og modtage lektiehjælp i Lektier Onlines åbningstid indenfor kategorierne Dansk, Engelsk, Matematik og Andre fag. "Andre Fag" åbner muligheden for at imødekomme evt. behov for lektiehjælp i andre end de nævnte fag.
Det bærende element på Lektier Online, set fra brugernes side, er Lektiechatten. Lektiechatten er tilgængelig for både lektiehjælper og elev, og det er på Lektiechatten, at selve lektiehjælpssessionen starter.
De pædagogiske værktøjer
Mødet mellem elev og lektiehjælper foregår altid i realtid med brug af videochat, lyd og chat samt et digital whiteboard, hvor det er muligt at bruge skrive- og tegneredskaber til illustration i realtid. Man kan også oploade filer og billeder til whiteboardet, således at meningsfuld dialog om elevens udfordringer kan finde sted. Endvidere skal Google Docs integreres i lektiehjælpen, så elev og lektiehjælper kan skrive og redigere i samme dokument, også i realtid.
I projektteamet bag Lektier Online glæder vi os til at kunne præsentere en forhåbentlig rigtig god basis IT-løsning i forbindelse ved lancering af lektiehjælpsordningen. Der vil desuden blive viderudviklet på løsningen undervejs i projektet.
