Flere redskaber i den pædagogiske og faglige værktøjskasse
Af Eva Mikkelsen
Stemningen var intens og diskussionerne livlige. Lektier Onlines lektiehjælpere var på kursus d. 30. november og fokus var rettet mod forståelsen af ’zonen for nærmeste udvikling’, ’modellæring’ og fagfaglige guidelines i lektiehjælpen.
Pernille Ladegaard Pedersen og Pernille Brink fra TIME2LEARN
Et tilfreds kompetenceudviklingsteam
”Det var dejligt, at det var så konkret og direkte relateret til hverdagen i Lektier Onlines callcenter.” Lektiehjælper Jo Sestoft var bl.a. rigtig glad for arbejdet med de konkrete fagfaglige guidelines. Jo er en af i alt 6 lektiehjælpere, der har været med til at arrangere kurset. Kompetenceudviklingsteamet har udvalgt temaet for kurset, fundet workshopholderne og kommet med forslag til programmet.
Lektiehjælper Inge Anesine forklarer, at det er motiverende at have et forum, hvor man kan levere sine ideer til aktivitetet og kurser. Hun fortæller:
“Jeg synes, det er spændende at kunne være med til at udvikle Lektier Online ved at tilrettelægge aktiviteter, der giver lektiehjælperne mulighed for at lære nyt og for at reflektere over deres egne erfaringer fra callcenteret.”
Kunsten at spotte elevens nærmeste udviklingszone
Pernille Ladegaard Pedersen og Pernille Brink fra TIME2LEARN introducerede lektiehjælperne for pædagogiske og faglige redskaber til, hvordan de bedst hjælper eleverne i forskellige lektiehjælpssituationer. Et af de nye redskaber var Vygotskijs teori om ’zonen for nærmeste udvikling’. Pernille Brink forklarer, at ”Kunsten er at finde elevens nærmeste udviklingszone, altså der hvor han næsten kan selv. Lektiehjælperen behøver ikke hjælpe med det, eleven selv kan, og det er heller ikke optimalt at hjælpe med noget, der er for svært. Men den zone midt imellem (nærmeste udviklingszone), er ønskepositionen for enhver, der er i gang med at hjælpe til en forståelse af noget.”
Model: Zonen for nærmeste udvikling (det gule felt)
Når den enkelte lektiehjælper skal spotte elevens nærmeste udviklingszone, så handler det om at pejle sig ind på elevens niveau. Det gør man bl.a. ved at få eleven til selv at forklare og ved at tage udgangspunkt i den opgave, eleven arbejder med. Pernille Brink uddyber: “Det nytter ikke meget at forklare kommasætning, hvis sætningsopbygningen ikke hænger sammen sprogligt. Til gengæld vil det være oplagt at arbejde med netop det sproglige, som eleven har forsøgt sig med”.
Modellæring – Må man aldrig give eleven svaret?
Lektiehjælperne brugte også kurset til at få svar på nogle af de spørgsmål, der ofte melder sig under lektiehjælpen. Bl.a. var flere interesserede i at vide, hvad man gør, når en elev slet ikke forstår forklaringerne på, hvordan en opgave løses. Her kom teorien om ’modellæring’/’mesterlære’ på banen. Rådet fra Pernille Brink lød, at man ”ikke skal være bange for ind imellem at hjælpe med det, der tydeligvist er for svært for eleven. Det er vigtigt at huske på, at han også lærer af at se andre gøre det, der virker helt uoverskueligt, og derudover kommer han forberedt i skole.”
Fokus på det der fungerer godt i elevens opgave
Under kurset blev lektiehjælperne desuden delt ind i en dansk og en matematikgruppe, hvor de skulle reflektere over lektiehjælpen med udgangspunkt i konkrete cases fra callcenteret. Her handlede det om at lære at skærpe opmærksomheden på det, der fungerer godt i elevernes opgaver. Måske hænger teksten ikke sammen sprogligt, men eleven har en fantastisk fantasi, og så handler det om at opmuntre til at styrke denne side hos eleven.
I workshoppen fik lektiehjælperne også helt konkrete faglige køreplaner med sig.
I dansk gruppen blev der arbejdet med:
• Opbyg en god tekst
• Korrekturlæsning
På matematikholdet var der fokus på:
• Forskellige regnearter
• Problemregning
