Fokus på ansigtet bag lektiehjælpen
Af Eva Mikkelsen
For nogle elever kan det være grænseoverskridende at skulle bede en fremmed om hjælp til lektierne. De er bange for at udstille deres boglige svagheder. Lektier Onlines nye film ”Bag om Lektier Online” skal være med til at afmystificere hvem der sidder i den anden ende og gøre det lettere for nye elever at overskride grænsen og søge lektiehjælp.
Vigtigt at finde frem til potentielle barrierer
Lige før sommerferien gennemførte Lektier Online en undersøgelse med udvalgte elever. Målet var at finde frem til, om de oplevede barrierer i forbindelse med at bruge Lektier-online.dk.
Flere unge piger pegede på, at de endnu ikke havde brugt sitet, fordi de var bange for at blive til grin. Enten pga. manglende kendskab til teknikken og/eller fordi de følte det var grænseoverskridende at skulle kontakte en fremmed.
Små film skal gøre det lettere at søge hjælp
Når lektiehjælpen foregår på nettet, er det ekstra vigtigt at synliggøre ansigtet bag lektiehjælpen.
Anna og Dang hjælper eleverne med lektierne på lektier-online.dk
I filmen ”Bag om Lektier Online” har vi givet ordet til Dang og Anna, to lektiehjælpere der fortæller lidt om, hvad de personligt får ud af at være frivillige lektiehjælpere. Dang fortæller bl.a. at han selv havde brug for ekstra hjælp, da han gik i folkeskolen, og nu vil han gerne hjælpe andre unge i samme situation. De unge skal derfor ikke være bange for at udstille deres boglige svagheder – alle har brug for lektiehjælp!
Vis gerne filmen
Man kan finde filmen her. Vis den gerne til unge i målgruppen. Lektier Onlines øvrige markedsføringsmaterialer kan findes og hentes her:
