Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer
Log ind
Lektier-Online
Du er her: Forside Lektier-Online Nyheder Hvordan hjælper man egentlig bedst?
Navigationen
 

Hvordan hjælper man egentlig bedst?

Udgivet 16. maj 2011

Af Mette Fristrup

Der er mange måder at kaste sig ud i en lektiesnak på, og det kan have stor betydning for eleven, hvordan en lektiehjælper vælger at kommunikere – Men hvordan hjælper man egentlig bedst? Lektiehjælperne i Lektier Online kastes ud i at reflektere over elevens læring og lektiehjælperens rolle.

Lektiehjælperflokken har været på workshop i Samtaleværktøjer. Som titlen afslører, var det en eftermiddag med fokus på at afprøve forskellige samtalemetoder og spørgsmålstyper. Proceskonsulent Gustav Friberg ønskede at komme med såkaldte ”konstruktive forstyrrelser” til vores rutiner i callcentret. På den måde var workshoppen både udfordrende og inspirerende: 

”Jeg syntes, det var udbytterigt at deltage i workshoppen, og det var især godt, at der var meget tid til at udveksle erfaringer”, sagde lektiehjælperen Inge efterfølgende.

Stor koncentration under gruppearbejdet

Niveauet for diskussionerne var højt, og der var en fortættet stemning af koncentration og stor entusiasme blandt deltagerne.

 

Tankpassermodel

Nogle af de emner, der blev livligt diskuteret på workshoppen, var: Hvordan skaber man en god forventningsafstemning om lektiehjælpen? Og: Hvilke spørgsmål kan man stille undervejs for at sikre, at eleven lærer mest muligt?

Lektiehjælperne blev guidet gennem mange små træningsrunder, hvor de skulle prøve f.eks. Den rådgivende Samtale og Den spørgende Samtale. Formålet var at skærpe opmærksomheden på, hvordan en elev kan lære mest muligt; eksempelvis ved at stille spørgsmål til eleven i stedet for at give råd og svar.

På den måde blev Gustav Fribergs pointe klar: At det er tvivlsomt, hvor god hjælp man giver, hvis man ser sig selv som en ”tankpasser”. Man kan ikke bare ”tanke” al sin viden om f.eks. matematik over i en elev.

Derimod kan det være brugbart at lave en slags ”timeout” undervejs, hvor man spørger eleven, om fremgangsmåden giver mening, eller om det var en anden type hjælp, eleven havde regnet med.

 Workshop med Go' Proces d. 26. april 2011

Illustration: Sådan skal vi ikke tænke lektiehjælp....

 

Hold fokus på det, vi lærte

Et team af lektiehjælpere er nu i fuld sving med at kigge på, hvordan vi i praksis i callcentret kan bruge de guldkorn, der kom frem under workshoppen. Målet er at holde fokus på det, vi lærte. Vi vil jo gerne lave fantastisk god lektiehjælp!

Digitaliseringspris2012

VÆRD AT VIDE

Værd at vide

værd at vide

Klik ind og se sitet, hvor børn og unge får hjælp til lektierne.

Åbningstiderne er:
Mandag kl. 16-20
Tirsdag kl. 16-20
Onsdag kl. 16-20
Torsdag kl. 16-20
Søndag kl. 17-20

Få besøg af Lektier Online på din skole

Portlet_få besøg af Lektier Online

Rekruttering af lektiehjælpere

lektiehjælp