Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer
Log ind
Lektier-Online
Du er her: Forside Lektier-Online Nyheder Ildsjæle baner vejen
Navigationen
 

Ildsjæle baner vejen

Udgivet 16. december 2009

af Anne Vest Hansen

En af Lektier Onlines vigtigste opgaver er at etablere et tæt samarbejde med de voksne ildsjæle, der omgiver de unge i dagligdagen – eksempelvis klubmedarbejdere, boligsociale medarbejdere, lærere, medborgercentre, kulturelle foreninger og andre nøglepersoner i de udsatte boligområder. De voksne vil som ambassadører kunne hjælpe os med at få unge til at bruge Lektier Online. De kender de unge i netop deres område, og de har fingeren på pulsen i forhold til lokale netværk og relevante aktiviteter.

Samarbejde med to boligområder i fase 1
Når Lektier Online åbner for lektiehjælp i februar 2010, vil vi til en start fokusere vores indsats på to udsatte boligområder i Århus: Rosenhøj i Århus Syd og Herredsvang i Århus Vest. Det betyder imidlertid ikke, at andre unge i hele landet udelukkes fra sitet. Og allerede fra august 2010 vil vi samarbejde med flere indsatsområder. Lektier Online skal være en landsdækkende lektiehjælpsordning med udgangen af 2011.

Åbning af elevcentre
I Rosenhøj og Herredsvang  vil der blive åbnet elevcentre i tilknytning til boligområdet. Et elevcenter tager udgangspunkt i et allerede eksisterende PC-lokale, som udstyres med webkameraer og headsets. Elevcentret stilles til rådighed for de unge i Lektier Onlines åbningstid. Idéen med elevcentrene er at give de unge et tilbud om PC-adgang, hvorfra de kan logge på sitet og lave lektier uforstyrret. I starten vil der også være en lektiehjælper fysisk til stede i elevcentret. Dels for at hjælpe, guide og motivere de unge til at bruge Lektier Online, dels for at lave erfaringsopsamling. Eleverne bestemmer selv, om de vil logge på Lektier Online fra et elevcenter, på sit værelse, på skolen, i klubben eller på et bibliotek.

Forventningerne til Lektier Online

Lone Hedelund, leder af Hasle og Gellerup biblioteker, er én af Lektier Onlines samarbejdspartnere og ambassadører i Herredsvang.  Hasle bibliotek stiller bl.a. PC-lokale til rådighed som elevcenter for de unge i Kulturhus Herredsvang. Dermed er der mulighed for at bruge Lektier Online fra bibliotekets PC’ere indenfor Lektier Onlines åbningstider.

 

Lone Hedelund

Lone har mange års erfaring med lektiehjælp fra de fysiske lektiecaféer. I Kulturhuset forventer man stor synergieffekt af både at have en fysisk lektiecafe, Lektier Online, samt lektiehjælp målrettet unge på samme åbningstider; alle 3 ting i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp.

Det betyder, at børn og unge får mulighed for at få hjælp svarende til netop barnets/den unges behov. Ligeledes finder Kulturhuset, at det er en stor fordel, at Kulturhuset har mulighed for at hoste et elevcenter, da mange af børnene/de unge ikke selv har computere derhjemme eller ikke har mulighed for at lægge beslag på den i længere tid. Endelig er det en forhåbning, at netop den store fokus på at lave lektier på computere får en afsmittende effekt i forhold til større viden og læring på IT området for lokalsamfundets børn og unge.

Digitaliseringspris2012

VÆRD AT VIDE

Værd at vide

værd at vide

Klik ind og se sitet, hvor børn og unge får hjælp til lektierne.

Åbningstiderne er:
Mandag kl. 16-20
Tirsdag kl. 16-20
Onsdag kl. 16-20
Torsdag kl. 16-20
Søndag kl. 17-20

Få besøg af Lektier Online på din skole

Portlet_få besøg af Lektier Online

Rekruttering af lektiehjælpere

lektiehjælp