Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Lektier-Online
Du er her: Forside / Lektier-Online / Nyheder / Klar - parat - til lektiestart
Navigation
 

Klar - parat - til lektiestart

Udgivet 16. august 2011

Af Anne Vest Hansen

Næste uge åbner Lektier Online atter op for online lektiehjælp. Igen har vi udvidet åbningstiderne, og lektier-online.dk relanceres i en ny version med ny funktionalitet. Et nyt hold af lektiehjælpere er klar til endnu en sæson med forhåbentlig rigtig megen god lektiehjælp. 

Udvidet åbningstid
Mange elever har efterspurgt at få lektiehjælp på lektier-online.dk alle ugens hverdage. Og da det nu er lykkedes os at finde et nyt hold lektiehjælpere, sætter vi fuld skrue på antallet af åbningsaftener. Fra på mandag kan elever således logge ind og få lektiehjælp hver mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og søndag fra kl. 17-20.

Forbedringer på sitet
Mens lektier-online.dk har holdt sommerlukket og lektiehjælperne været på sommerferie, har projektteamet benyttet ferieperioden til at gøre sitet klar til en ny sæson. Sammen med Lifted, som er ekstern it-leverandør til lektier-online.dk, er der blevet udviklet på en række forbedringer på it-platformen. Blandt forbedringerne er et helt nyt teknisk setup til køfunktionen. For brugerne ligner det den gamle version. Men den nye version er gjort klar til, at endnu flere lektiehjælpere og elever kan få hjælp samtidig.

Med ny og forbedret it, udvidet åbningstid og nyt hold lektiehjælpere, er vi klar til et nyt skoleår, hvor hjælpen til lektierne kun er et klik væk. I Lektier Online glæder vi os til en ny sæson med forhåbentlig rigtig megen god lektiehjælp.

Digitaliseringspris2012

VÆRD AT VIDE

Værd at vide

værd at vide

Klik ind og se sitet, hvor børn og unge får hjælp til lektierne.

Åbningstiderne er:
Mandag kl. 16-20
Tirsdag kl. 16-20
Onsdag kl. 16-20
Torsdag kl. 16-20
Søndag kl. 17-20

Få besøg af Lektier Online på din skole

Portlet_få besøg af Lektier Online

Rekruttering af lektiehjælpere

lektiehjælp