KMD og Lektier Online i slutrunde til pris om Årets Partnerskab
Af Marie Karkov
I anledning af Frivillighedens Dag uddeles der i København den 5. oktober 2012 fire priser til frivilligt arbejde. Over 100 projekter har været indstillet, og KMD og Lektier Online er gået igennem juryens nåleøje. Samarbejdet er blandt kun fire projekter, der er gået videre til slutrunden i kategorien Årets Partnerskab. Den endelige vinder af prisen afgøres af borgernes aktive stemme.
Borgernes stemme afgør vinderen
På hjemmesiden www.aok.dk/frivillig kan du se videoer af de nominerede projekter inden den altafgørende stemme.
KMD og Lektier Onlines budskab er klart: Fremtidens velfærdssamfund er afhængigt af bredt funderede partnerskaber og løsninger.
KMD og Lektier Online har indgået et samarbejde, hvor 40 af firmaets ansatte på lige fod med projektets frivillige bidrager til at hjælpe unge fra landets udsatte boligområder med deres lektier.
KMD og Lektier Online venter i spænding på afgørelsen om prisen den 5. oktober 2012.
