Nyt logo og webdesign - et smugkig
I projekt Lektier Online er vi i fuld gang med at udvikle den nye IT-løsning, der bliver klar til test lige efter nytår. Og ikke nok med at den tekniske løsning er ny. Den vil også se helt anderledes ud - nyt logo, nye farver og nyt design.
Design målrettet de unge
Designmæssigt er der valgt en linje, der appellerer til de unge. Logoet er således mindre institutions-agtigt end de logoer og sub-brands, der i forvejen findes i Statsbibliotekets regi. Stilen læner sig op ad et tegneserieunivers med forskellige varianter af splash-grafik, der går igen i logo, labels, topgrafik m.m.
Education-site
Det er vigtigt, at sitet primært skal være et education-site og ikke et entertainment-site. Forsiden af lektier-online.dk er derfor helt fokuseret på kerneydelsen lektiehjælp, og unødvendig støj er barberet væk. Det handler ganske enkelt om at vælge fag, klassetrin, få kontakt til en lektiehjælper, så er de i gang.
Få et smugkig ind i www.lektier-online.dk nedenfor.
Forsiden:
Lektiechatten:
Vi glæder os til at kunne præsentere den nye løsning, når vi genåbner www.lektier-online.dk til februar 2010.
af Anne Vest Hansen
