Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer
Log ind
Lektier-Online
Du er her: Forside Lektier-Online Nyheder Tilfreds med første fase af projektet
Navigationen
 

Tilfreds med første fase af projektet

Udgivet 21. juni 2010

Af Anne Vest Hansen

I denne uge er det sidste chance for at få lektiehjælp på lektier-online.dk inden sommerferien. Lektier Online har tilbudt lektiehjælp i snart 4 måneder nu. Og som udviklingsprojekt har vi mange gode grunde til at være tilfredse med første fase af projektet.

God basis-kommunikationsplatform

Først og fremmest har vi med lektier-online.dk en god basis- kommunikationsplatform, hvor der bliver lavet god lektiehjælp. Vi får gode tilbagemeldinger på sitet fra både elever og lektiehjælpere. En session varer fra fem minutter til to timer, og de fleste elever er tilfredse med udbyttet. Vi afslutter hver session med at spørge eleverne, om de har fået den hjælp, de søgte. 62 procent svarer ja, 12 procent nej og 26 procent ved ikke. Det er vi helt tilfredse med.  Nogle elever kommer med en forventning om, at vi kan lave deres lektier for dem. Og det vil vi jo selvsagt ikke, da det ikke er det, der er hensigten med lektiehjælp. Det bliver derfor svært at få en meget bedre rating på tilfredshed blandt eleverne.

Mange har oprettet brugerprofil

Indtil nu har omkring 370 elever oprettet en brugerprofil på lektier-online.dk. Det er et højt elevtal på nuværende tidspunkt især i betragtning af, at lektier-online.dk i første omgang kun er lanceret i to udsatte boligområder i Århus. De første par måneder har der i gennemsnit været 10 elever, der har modtaget lektiehjælp på hver åbningsaften. Aktiviteten har været dalende op mod sommerferien, og vi glæder os til at mange flere elever vil bruge lektier-online.dk.

Klar til at bevæge os ud i landet med nye markedsføringstiltag

Et nyt hold af frivillige lektiehjælpere er ved at være klar til at tage vagter i vores callcenter. Vi har efter sommerferien udvidet vores lektiehjælper team, så vi nu har omkring 45 engagerede lektiehjælpere tilknyttet projektet. Forhåbentlig får vi også tilsvarende mange elever, der vil bruge lektier-online.dk. Efter sommerferien vil der være øget fokus på markedsføring og samarbejde med folkeskolerne. Bl.a. tager teamet bag Lektier Online på en udvidet Tour de Lektier-Online rundt til skoler i udsatte boligområder i Aalborg, Århus, Odense og Herning. Flere byer kan komme til i løbet af efteråret.

Lektiehjælp – også søndag aften

Lektier Online holder åbent mandag og torsdag fra klokken 18 til 20, men efter sommerferien kommer søndag også med. Vi har tidligere i projektet lavet en lille undersøgelse blandt over 100 skoleelever i 7.-10. klasse,  og søndag aften er der mange, der laver lektier. Derfor prøver vi også at holde åbent søndag klokken 18 til 20, når vi genåbner for lektiehjælp på lektier-online.dk d. 12. august.

Indtil da – god sommerferie!

Værd at vide

Værd at vide

værd at vide

Klik ind og se sitet, hvor børn og unge får hjælp til lektierne.

Åbningstiderne er:
Mandage kl. 17-20
Tirsdage kl. 17-20
Onsdage kl. 17-20
Torsdage kl. 17-20
Søndage kl. 17-20

Få besøg af Lektier Online på din skole

Portlet_få besøg af Lektier Online

Rekruttering af lektiehjælpere

lektiehjælp