Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer
Log ind
Lektier-Online
Du er her: Forside Lektier-Online Nyheder Tilfredse lektiehjælpere
Navigationen
 

Tilfredse lektiehjælpere

Udgivet 17. december 2010

Af Marie Karkov

Lektier Online’s frivillige er tilfredse lektiehjælpere! Det viser en undersøgelse blandt lektiehjælperne, som blev udført af Lektier Online i december 2010.
100 % af lektiehjælperne, som deltog i undersøgelsen, har angivet via anonyme besvarelser, at de er tilfredse med at være frivillige i Lektier Online.

Om undersøgelsen
Hvert halve år laver Lektier Online en tilfredshedsundersøgelse blandt de frivillige lektiehjælpere. Disse undersøgelser er vigtige for at lære lektiehjælpernes erfaringer, ønsker og ideer at kende.

Lektiehjælperne bliver blandt andet spurgt til deres overordnede tilfredshed som frivillige i Lektier Online. På et mere konkret plan bliver de også spurgt om deres tilfredshed med call-centeret og lektier-online.dk samt med kommunikationen og sparringen med de ansatte i projektet. Tillige sætter undersøgelsen fokus på lektiehjælpernes kommunikation, sparring og sociale samvær internt. Sidst men ikke mindst bliver de spurgt, hvorvidt de er tilfredse med de kurser, de tilbydes i projektet. Kurserne fungerer som oplæring og løbende opkvalificering til lektiehjælpen.

Undersøgelsens resultater
Undersøgelsen i december 2010 viste, som det ovenfor er blevet beskrevet, at lektiehjælperne er yderst tilfredse med at være frivillige i Lektier Online. Undersøgelsens resultater viser dog også, at der i efteråret har været lidt for travlt i callcenteret med mange elever igennem pr. åbningsaften. Lektiehjælperne efterlyser derfor mere tid og rum til erfaringsudveksling med hinanden og til socialt samvær. Det vil Lektier Online tage hånd om i det kommende semester.

Tusind tak for indsatsen 2010
Lektier Online takker for lektiehjælpernes store engagement i 2010. Det er deres indsats, der gør at unge i 7. – 10. klasse i landets udsatte boligområder har fået gratis hjælp til lektierne. Vi glæder os til forsat at udvikle Lektier Online sammen i 2011 via tæt samarbejde, dialog og sparring.

Digitaliseringspris2012

VÆRD AT VIDE

Værd at vide

værd at vide

Klik ind og se sitet, hvor børn og unge får hjælp til lektierne.

Åbningstiderne er:
Mandag kl. 16-20
Tirsdag kl. 16-20
Onsdag kl. 16-20
Torsdag kl. 16-20
Søndag kl. 17-20

Få besøg af Lektier Online på din skole

Portlet_få besøg af Lektier Online

Rekruttering af lektiehjælpere

lektiehjælp