Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Liber 2010
Du er her: Forside / Nyheder / Endnu bedre søgeresultater

Endnu bedre søgeresultater

Udgivet 19. april 2012

Statsbiblioteket har i dag opdateret søgesystemet, så det imødekommer et af de væsentligste input fra vores seneste brugerundersøgelse som blev gennemført i december-januar.

Vores brugerundersøgelse viste, at rangordningen af titler kunne blive meget bedre i en række typiske scenarier. Vi kunne iagttage, at brugerne ofte 'copy-paster' titler på f.eks. bøger og artikler fra litteraturlister over i søgefeltet. En så præcis søgning bør også give et præcist søgeresultat, og derfor er den såkaldte relevansalgoritme nu opdateret, så dette scenarie i langt de fleste tilfælde bringer det eftersøgte materiale helt til tops.

Specialtegn - ingen hindring!

Nogle brugere oplevede i vores undersøgelse også problemer med, at søgemaskinen fejlede, når de indtastede visse specialtegn i deres søgninger. Det er der også rettet op på - du kan nu indtaste kolon, anførselstegn, paranteser og udråbstegn i søgefeltet uden at det giver tekniske problemer.

Relevansrangordningen er desuden blevet forbedret på et mere generelt plan. Søger man f.eks. på to ord, vil søgemaskinen nu have en tendens til at vægte resultater, hvor disse to ord står i nærheden af hinanden højere, end resultater, hvor de står langt fra hinanden.

Alt i alt viser interne prøvesøgninger, at den justerede relevansrangordning skulle være langt bedre nu. 

Du er som altid meget velkommen til at sende kommentarer via feedback-funktionen i søgeresultatets højrespalte.

Vi håber, du får glæde af den opdaterede søgemaskine.

Find SB

Find Statsbiblioteket