Musik og musikstudier

Find og bestil indspillet musik
Find og bestil noder
Find og bestil bøger, tidsskrifter, artikler om musik


Find og bestil indspillet musik

Du kan bestille og låne indspillet musik på samme måde som AU Librarys øvrige materialer. Skriv søgeord i søgefeltet på forsiden. Afgræns derefter på materialetype i venstre side af skærmbilledet.

Søgning på pladeselskab og pladenummer: brug søgekoden ’nr:’ Eksempel: nr:rca  nr:lsp   nr:4671

Statsbiblioteket rummer Nationaldiskoteket, der er landets største samling af danske kulturarv på lyd. Grammofonplader (både lak- og vinylplader), cd’er mv. der er udgivet i Danmark, samt unikke historiske lydoptagelser med datidens berømte kvinder og mænd er i arkivet. Den ældste lydoptagelse er helt tilbage fra 1889.

Udgivelserne fra Nationaldiskoteket må ikke udlånes, men vi har ekstra udlånseksemplarer til en stor del af den nyere samling.

Køb en lydkopi

Du kan købe en kopi af indspillet musik til privat brug. Lydoptagelsen skal være fremstillet i Danmark og ikke længere kunne erhverves gennem sædvanlige salgskanaler inkl. online salg. Køb her

Statsbibliotekets egne udgivelser

Statsbiblioteket har udgivet en række cd’er med optagelser fra egne samlinger. Se oversigt og køb her.

Lyt til musik

Naxos Music Library
Meget omfattende database med adgang til streaming af mere end 1,8 millioner musiknumre fra ca. 500 pladelabels indenfor klassisk, jazz og verdensmusik. Danske komponister og kunstnere er godt repræsenteret. Der er gode søgemuligheder, bl.a på komponist, værk, genre eller label. Alle lånere har adgang fra en pc på Statsbiblioteket. Studerende og ansatte ved Århus Universitet har mulighed for adgang via egen computer.

Classical Music Library
Database med adgang til streaming af ca. 1 million numre indenfor klassisk musik, fra gregoriansk sang til moderne komponister. Der er gode søgemuligheder, bl.a på komponist, værk, genre eller label. Alle lånere har adgang fra en pc på Statsbiblioteket. Studerende og ansatte ved Århus Universitet har mulighed for adgang via egen computer.


Find og bestil noder

Du kan bestille og låne noder på samme måder som AU Librarys øvrige materialer. Skriv søgeord i søgefeltet på forsiden. Afgræns derefter på materialetype i venstre side af skærmbilledet.

Hvis du leder efter noder for bestemte instrumentbesætninger kan du bruge vores nodesystematik.

Statsbiblioteket råder over mere end 113.000 noder i alle genrer og har dermed en af Danmarks største offentligt tilgængelige samlinger af trykte noder. Samlingen er baseret på dansk pligtaflevering, indkøb og gaver. Den indeholder hovedparten af alle noder trykt i Danmark og danske komponisters værker trykt i udlandet. Ofte kan man låne materialet med hjem, men er noden over 100 år gammel, må den kun bruges på læsesal på eget bibliotek eller på Statsbiblioteket.

Download noder
Du kan downloade noder gratis på følgende netsteder:

International Music Score Library Project: Klassiske noder til fri download. Fra kammermusik til symfonier. Gode søgefaciliteter. Mange danske komponister.

Choral Public Domain Library: Som ovenstående, bare med vokalmusik.

Münchener Digitaliserings Zentrum: Mest for forskere. Nodemanuskripter, digitaliserede bøger etc., fx. Franz Lizt eller Ludwig van Beethoven


Find og bestil bøger, tidsskrifter, artikler om musik

Du kan bestille og/eller downloade bøger og tidsskrifter om musik via AU Librarys søgesystem. Skriv søgeord i søgefeltet på forsiden.

Søg i musik-databaserne
Studerende og ansatte på Århus Universitet har adgang til en række databaser fra en hvilken som helst pc. Læs mere på library.au.dk.

Alle statsbibliotekets brugere har adgang til de samme databaser fra en pc på Statsbiblioteket. For at komme ind i musik-databaserne skal du skrive ”musik” i søgefeltet på databaselistens forside og klik på Søg. Ved at klikke på den blå Info-knap kan man få adgang til en beskrivelse af de enkelte databaser.

Databasen Det Virtuelle Musikbibliotek (DVM) henvender sig i første omgang til musikstuderende og forskere ved højere læreanstalter i Danmark, men alle musikinteresserede vil kunne finde interessante informationer og ressourcer via DVM.