Danske Reklamefilm

Det Kgl. Bibliotek har over 50.000 danske reklamefilm. Samlingen består af danske biografreklamer fra perioden 1954 -1995 samt reklamefilm vist på TV2 fra 1988 og frem til 2005. Du kan se reklamefilmene i streamet udgave i Mediestream.

Mediestream er tilgængelig for alle på Det Kgl. Bibliotek - København/Aarhus og Det Danske Filminstitut.

Forskere og studerende/undervisere på landets universiteter har adgang til Mediestream via login, hvis deres institution har tegnet en licens.

Kontakt

køb af reklamefilm

Ifølge rammeaftale om brug af audiovisuelt materiale på museer mellem Kulturstyrelsen, Copydan AVU medier, UBOD og Gramex kan museer købe kopier af reklamefilm til brug for deres formidlingsarbejde. Prisen er 450 kr. + moms pr. film.

Kopiér linket til reklamefilmen, som du gerne vil købe en kopi af, og send det i en mail til kontakt@kb.dk.
Husk at skrive følgende oplysninger i mailen:

  • Overskrift: Køb af reklamefilm
  • Dit fulde navn
  • Formålet med brugen
  • Museets navn

Har du lyst til at læse litteratur om reklamefilm, se her.