Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / Kulturarv / Adgang til samlingerne / Specialsamlinger / Skolebøger, skoleårsskrifter og skoleblade
Kulturarv
Navigation
 

Skolebøger, skoleårsskrifter og skoleblade

Skolebøger

Statsbiblioteket har en stor samling af danske skolebøger udgivet til og med 1985. Skolebøger trykt efter 1985 er registreret og kan bestilles via bibliotek.dk eller library.au.dk.

Samlingen indeholder skolebøger til og med gymnasieniveau, samt en særskilt samling af ABC´er. Endvidere findes en særskilt samling af slesvigske skolebøger hovedsagelig udgivet i 1800-tallet. Samlingen er nationalhistorisk interessant.

Der findes læsebøger, regnebøger, matematikbøger, historiebøger, bibelhistorier, geografibøger, fysik- og kemibøger m.fl.

Skolebøgerne bliver registreret ved udlån.  

SKOLEÅRSSKRIFTER OG SKOLEBLADE

Er du slægtsforsker, skal du finde dine gamle skolekammerater eller er du interesseret i skolehistorie, så har Statsbiblioteket en omfattende samling af danske skoleblade, årsskrifter og andet materiale fra folkeskoler og gymnasier i København og provinsen, højere læreanstalter, højskoler, ungdomsskoler og efterskoler.

Har du gået på landbrugs- eller husholdningsskole, idrætsskole, seminarium, teknisk skole eller handelsskole, findes der sandsynligvis årsskrifter og skoleblade her. Der findes endvidere findes skoleprogrammer fra Hertugdømmerne og Dansk Vestindien.

Skoleblade er meget sigende for tiden. De giver et billede af skoletidens dagligdag, tidens brændende emner og hele ungdommens foreningsliv.

Henvendelse om Skolebøger, skoleårsskrifter og skoleblade

Kontakt servicetelefonen på 8946 2123 eller skriv til udlaan.aarhus@kb.dk