Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / Kulturarv / Avisdigitalisering / Digitalisering – hvorfor?
Kulturarv

Digitalisering – hvorfor?

Af Svend Larsen, direktør, Statsbiblioteket

For os, der arbejder med kulturarven, er der ingen tvivl om, at den er en vigtig del af samfundets lager af hukommelse, og det gælder i udpræget grad aviserne. Der kan gives mange eksempler på betydningen af, at den arv ikke bare opbevares, men videreføres som grundlag for oplevelse og dannelse, for udvikling og innovation og for moralsk og politisk refleksion. For at beholde sin værdi skal kulturarven dog findes dér, hvor alle færdes. Det er i dag på internettet, og det er i sidste instans begrundelsen for at digitalisere. Det er slet ikke tilfældigt, at det er aviser, der er genstand for et stort digitaliseringsprojekt. Aviserne har stor betydning for samfundet, og digitaliseringen af de historiske aviser er et udtryk for det.

Adgang for alle

Dansk kulturpolitik er præget af bred politisk enighed om, at borgerne skal have bedst mulig adgang til kulturarven. Sådan må det være i en demokratisk stat, og arkiver, biblioteker og museer har til opgave at opfylde det politiske mål. Historien spiller en stor rolle for selvforståelsen og sammenhængskraften, og aviser er en meget efterspurgt kilde for historikere, om det er slægtshistorikere, lokalhistorikere eller forskere inden for forskellige discipliner. Med digitalisering bruges teknologi til at forbedre adgangen til kulturarven. Langt flere kan gå på opdagelse og se, hvad der findes. Det bliver i mange tilfælde nemmere at få adgang til at se, læse og/eller høre de mange ting, tekster, lyd og billeder, der udgør kulturarven. Samtidig vil digitalisering skabe mulighed for at bruge materialet på nye måder.

Avisudgiverne er vigtige partnere

Avisdrift er en forretning. Der er nogen, der lever af at udgive og sælge aviser, og det har også konsekvenser for brugen af de digitaliserede historiske aviser. Alle får ikke gratis adgang til alt via nettet fra dag ét. Der er rettigheder og økonomiske interesser, der skal respekteres, og det har betydning for adgangen til de nyere årgange af aviserne. Hvad ’nyere’ er i den forbindelse ligger ikke fast. Det er et spørgsmål, som skal afklares med rettighedshaverne. Jeg er overbevist om, at det er muligt at forhandle en løsning med en – for alle parter – acceptabel balance mellem på den ene side legitime særinteresser og på den anden side samfundets interesse i at give adgang til den fælles kulturarv, som aviserne udgør. Statsbiblioteket er allerede i en konstruktiv dialog med mange dagblade om, hvordan de kan erhverve en digital kopi af de aviser, vi digitaliserer. I denne dialog drøftes også fremtidigt samarbejde om bevaring af aviserne.

Digitalisering af de historiske aviser er et af de største projekter af sin art, og det er Kulturministeriet, der har skabt det økonomiske grundlag for projektet. Ministeriets vision er ’kultur der beriger og bevæger’. Med dette projekt bevæger en del af kulturarven sig ind i en ny tid. At det også vil være en berigelse, er jeg ikke i tvivl om. Det er noget, vi vil følge op på med eksempler på effekt og nytte. Vi vil vise værdien af at digitalisere kulturarven – også som spore til fortsatte bevillinger til formålet.

(Kommentaren er bragt i Statsbibliotekets avis 'DenGang',
- Danske aviser fra 350 år digitaliseres, nr. 1, 2014)

Avisdigitalisering paa Twitter

Følg os på Twitter