Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / Kulturarv / Metadata
Kulturarv

Metadata

Metadata er data om data. Metadata for en samling er vigtigt, fordi det giver en indgang til indholdet. Det er særligt vigtigt for samlinger med materiale af tekst, billeder, lyd og film, der ikke kan gøres søgbare som tekst. Uden metadata vil sådanne samlinger ikke kunne tilgængeliggøres. Metadata er også afgørende for bevaring af samlingerne. Metadata kan for eksempel afsløre forhold omkring samlingens fysiske tilstand og dermed være udslagsgivende for samlingens bevaringsplan.

Arbejdet med metadata består i at vedligeholde og udvikle en informationsarkitektur, der sikrer:

  • et fagligt kvalificeret grundlag for valg og brug af metadatastandarder.
  • optimal integration af metadata i eksisterende systemer, fx systemer til bevaring og tilgængeliggørelse.
  • dokumentation af metadatastandarder, viden og beslutninger.

Arbejdet med metadata er derudover afhængigt af, hvilken samling metadata vedrører, og hvilken status samlingen og de tilhørende metadata har. Som et eksempel på arbejdet med metadata gennemgår digitale kulturarvsmaterialer i Statens Mediesamling et særligt workflow, der består af følgende faser:

Identifikation af kilder

  • afsøgning af mulige kilder (bibliografiske, tekniske og administrative metadata)

Udredning af kilder

  • analyse af kilder
  • dialog/forhandling om kilder

Beslutning

  • hvilke kilder vælges?
  • formulering af indstilling til beslutningstager

Valg af metadata-model

  • udredning af mulige formater
  • valg af formater og udarbejdelse af struktur-model

Udførelse

  • modtagelse
  • kvalitetstjek
  • mapping af modtagede metadata med opstillet model
  • integration

Dokumentation

  • baggrund for beslutning
  • vidensopsamling
  • standarder
  • datamodel
  • aftaler

Reference

Laursen, D., Christiansen, K. F., Olsen, L. L.: Management of metadata for digital heritage collections. I: Microform and Digitization Review, 2012.