Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / Kulturarv / Nyheder / Netarkivet er klar til valgkampen
Kulturarv

Netarkivet er klar til valgkampen

Så er Folketingsvalget 2015 udskrevet: det bliver den 18. juni. Netarkivets kuratorer har trykket på knappen for at indsamle den del af valgkampen, der foregår på Internettet. Ligesom valgkampen var begyndt for længe siden, har Netarkivet været i gang med forberedelserne til årets Folketingsvalg. Der er især fokus på de sociale medier, hovedsagelig Twitter og Facebook. Netarkivet vil indsamle Twitter- og Facebookprofiler fra kandidater, partier, kommentatorer, nyhedsmedier,… men selvfølgelig også klassiske netsteder, der relaterer sig til folketingsvalget.

Netarkivet gennemfører ca. 3 såkaldte begivenhedshøstninger per år. Begivenheder, der udløser øget aktivitet på eksisterende netsteder, i dag er det især de sociale medier, eller skaber nye netsteder, giver anledning til sådan en høstning. Der findes planlagte begivenhedshøstninger, som fx et folketingsvalg, og pludselig opståede begivenheder, som fx ulykker, naturkatastrofer, terrorangreb, mv.

Læs mere om Netarkivet.