Ny og forbedret databaseliste
4. marts 2009
Vi har lavet en ny databaseliste, som efterlever mange af de input, som vi blandt andet har fået fra jer. Læs om de nye tiltag nedenfor.
Rullemenu med fagområder
Den ny databaseliste har øverst i skærmbilledet en rullemenu til valg af fagområde og et søgefelt til fritekstsøgning. Du kan bruge felterne til søgning hver for sig eller til koordineret søgning. Den søgbare tekst er for det første databasetitlerne, for det andet de ultrakorte beskrivelser, hver database er forsynet med.
Info knap
Som noget nyt er hver database forsynet med en i-knap med detaljeret information om hver enkelt databases indhold. Arbejdet med at udarbejde denne information er under planlægning, og de første tekster er allerede tilgængelige og søgbare.
Søgefelt
Søgefeltet kan du bruge til at søge på databasetitler eller materialetyper – fx aviser, opslagsværker, ordbøger m.m.
De nyeste databaser
Du kan nu altid holde dig ajour med Statsbibliotekets beholdning af databaser. Læs om de nyeste i det grå felt til højre.
Hop ind og se den nye databaseliste med det samme.
