Reception for nyt studiemiljø - nyd en kop kaffe og hør om indretningen
Mandag 12. december slår Statsbiblioteket dørene op for nye og indbydende studiefaciliteter. Vi inviterer derfor til reception med kaffe og rundstykker.
Program - Åbningen foregår på 2. sal, kl. 9.10
- Velkommen v. Statsbibliotekets direktør Svend Larsen
- Åbning v. dekan Allan Flyvbjerg, Aarhus Universitet
- Et forbedret studiemiljø v. områdedirektør Flemming Munch
Derefter kan du nyde et rundstykke og en kop kaffe i forhallen.
Konkurrence
Fra kl. 10 vil du kunne få demonstreret vores ny massagestol, og i den forbindelse kan du deltage i konkurrencen om nogle flotte præmier. Vinderne afsløres kl. 17.00 og får efterfølgende også besked pr. email.
LoungeZone
Området på 2. sal er blevet omdannet til en ny type studiemiljø - nemlig en LoungeZone. Zonen har sofaer, borde, loungestole og flytbare rumdelere, der alle lægger op til gruppearbejde.
RelaxZone
I forbindelse med LoungeZonen introduceres også en RelaxZone, hvor du har mulighed få 15 minutters gratis massage i massagestol eller en aktiv dyst med studiekammeraterne i spillehjørnet, der er indrettet med PlayStation 3 og sækkestole.
Multimediestole
I Servicecenteret på 1. sal fuldendes vores MedieZone med to multiediestole med indbyggede skærme og hovedtelefoner.
Følg nyhedsudsendelser i forhallen
I stueetagen har vi fået ny belysning, skiltning og ændret garderobeindretningen. Der opsættes desuden tv-skærme, så du bl.a. kan følge nyhedsudsendelser.
Se det hele fra mandag 12. december ...
