Søgeresultater i justeret udgave
August 2011
Statsbiblioteket har hen over sommerferien 2011 klargjort en ny udgave af søgeresultaterne, som kommer frem, når du søger efter bøger, musik, artikler og alle andre materialer.
Det nye søgeresultat består primært af en række justeringer, som skal gøre de materialer, som vi tilbyder, mere tilgængelige:
- Der er igen kun ét søgeresultat og ikke en opdeling mellem fysiske materialer og videnskabelige artikler, som vi af tekniske årsager var nødt til at have kørende i cirka et halvt års tid. Der er selvfølgelig stadig afgrænsningsmuligheder i venstrespalten baseret på emner, forfattere, materialetyper etc.
- Statsbiblioteket eksperimenterer med at vise brugerkommentarer fra Twitter i højrespalten, samtidig med at vi henviser til nyttige informationer og funktioner.
- Desuden er der kommet en lang række mindre forbedringer, primært detaljer omkring visning af information.
I de kommende måneder vil der blive arbejdet med indførelsen af et klarere og mere prioriteret grafisk look samt selvfølgelig udbedring af eventuelle tekniske problemer der måtte blive identificeret.
Vi glæder os til at se, hvordan det nye søgeresultat bliver modtaget hos vores brugere. Skriv en kommentar til Spørg Statsbiblioteket eller benyt kommentarfeltet i bunden af søgeresultaterne.
