Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / Nyheder / Midnatsåbent på Statsbiblioteket

Midnatsåbent på Statsbiblioteket

Udgivet 28. oktober 2014

 

OBS: Vi har lukket for yderligere tilmelding.

Pga. overvældende interesse

Onsdag 5. november holder Statsbiblioteket åbent til kl. 24.00.

Der vil denne dag være rig mulighed for at fordybe sig i studierne og samtidig opleve en aften, hvor der skrues ekstra op for den faglige sparring og for hyggen. Ud over den udvidede åbningstid inviterer vi til to faglige events.

Faglig sparring

Statsbibliotekets fagspecialister står til rådighed for faglig sparring og vejledning i informationssøgning fra kl. 17-22.

Du kan bare møde op i løbet af aftenen, men hvis du vil være sikker på, at der er en ledig fagspecialist indenfor dit område, kan du forhåndsreservere en halv time i tilmeldingsskemaet nedenfor.

Scenen er din

I Loungen på 2. sal er scenen jeres fra kl. 20. Vi giver mulighed for, at I kan holde oplæg om jeres fag og studiefelt og give hinanden råd og vejledning i form af korte oplæg. Har du lyst til at øve et oplæg for andre, eller har du guldkorn om studieteknik eller andet relevant, kan du få op til 30 minutters taletid. Tilmelding foregår også i skemaet nedenfor.

En hyggelig aften

Der serveres gratis aftensmad mellem kl. 18 og 19 og andre små spiselige overraskelser i løbet af aftenen.

Aarhus set fra oven

Du kan aftenen igennem komme en tur i bogtårnet og se nattehimlen over Aarhus.

Kom forbi – vi garanterer en anderledes studieoplevelse!

Find SB

Find Statsbiblioteket