Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / Nyhedsbrev til Arts / 2012 / Nyhedsbrev til Arts februar 2012 / Melanchton og Calvin i digital udgave

Melanchton og Calvin i digital udgave

To store teologiske reformatorers skrifter foreligger nu digitalt. Aarhus University Library har købt adgang til to tekstkorporabaser med Calvins og Melanchthon’s skrifter: Calvini Opera Database og Melanchthoni Opera Database. Udgivelserne er led i det nederlandske Institut for Reformation Research ved The Theological University in Apeldoorn’s bestræbelser på at digitalisere og publicere primærkilder til studiet af og forskning i reformationen. De to digitale korpora blev først udgivet på dvd og derefter, i samarbejde med The John Edwards Center, Yale University, som databaser. Der er tale om tekster på latin, fransk og tysk. Der arbejdes løbende på at forbedre tekstudgaverne.

Melanchthon- og Calvinteksterne er digitaliseret efter teksterne i Corpus Reformatorum vol. I-XIX og XXIX-LXXXVII, der også findes i trykt form på Statsbiblioteket og Teologisk Bibliotek: Melanchthon, Melanchton og Calvin.

En del Melanchthonbind mangler endnu at blive digitaliseret.

Man finder frem til en given tekst ved enten at bruge søgefunktionen eller ved at klikke sig ind i et bestemt bind og videre til den ønskede tekst.

En tredje stor reformators værker, Luthers (Luther Werke in WWW. Weimarer Ausgabe), er blevet anskaffet til biblioteket for længe siden, så nu, med anskaffelsen af Melanchton og Calvin, stiller Aarhus University Library de vigtigste reformatorers værker til rådighed digitalt.

 

Tidligere udgaver / Abonnement

Tidligere udgaver

Abonnement