Du er her: Forside Nyttige oplysninger Ekspeditionstider og levering
 

Ekspeditionstider og levering

På Statsbiblioteket har du ikke direkte adgang til materialerne, derfor skal du bestille via vores hjemmeside. Læs mere om ekspeditionstider nedenfor.

På Det Sundhedsvidenskabelige Bibliotek er der direkte adgang til materialerne.

Studerende og ansatte ved Aarhus Universitet har adgang til Statsbibliotekets elektroniske materialer fra egen computer. Se mere om hjemmeadgang.

Ekspeditionstider vedr. bøger og avismikrofilm

  • Bøger bestilt i tidsrummet kl. 12-6, kan afhentes fra kl. 12 næste dag.
  • Bøger bestilt i tidsrummet kl. 6-12 kan afhentes samme dag fra kl. 16.
  • Der ekspederes ikke fra samlingerne om lørdagen. Bøger bestilt fredag efter kl. 12 kan først afhentes mandag.

Leveringstiden for materiale bestilt fra Det Sundhedsvidenskabelige Bibliotek til afhentning på Statsbiblioteket eller omvendt er 2 hverdage (man-fre).

Du skal afhente bestilte bøger senest 8 dage efter bestilling.

Har du reserveret en udlånt bog, skal den afhentes senest 8 dage efter du har modtaget besked fra biblioteket om, at materialet er klar til afhentning.

Postfremsendte lån (bøger til døren)

Når du bestiller en bog, kan du få den tilsendt, hvis du bor uden for postnr. 8000-8270. Bogen sendes hjem til dig med posten. Returforsendelsen betaler du selv. Leveringstiden er 2 hverdage

Du kan også oprette dig som låner på et af de andre forskningsbiblioteker og bestille bøger, som leveres med posten til din privatadresse.

Se, hvilke biblioteker der er tilknyttet, og hvilke betingelser, der gør sig gældende

Ekspeditionstider - tidsskrifter og artikler

  • Tidsskrifter og artikler ekspederes som hovedregel fra dag til dag (man-fre).
  • Alle bestillinger afgivet senest kl. 6 om morgenen kan afhentes samme dag efter kl. 12.
  • Hastebestillinger til læsesalen bestilt inden kl. 16 ekspederes indenfor 2 timer, med mindre tidsskriftet er opstillet i vores fjernmagasin.
  • For vores tidsskrifter opstillet i fjernmagasin er der en ekspeditionstid på 2 dage.
  • Der ekspederes ikke fra samlingerne lørdage. Tidsskrifter og artikler bestilt fredag efter kl. 12 kan først afhentes mandag efter kl 12.

Leveringsformer - tidsskrifter og artikler

Artikler fra et udvalg af Statsbibliotekets tidsskrifter må vi formidle digitalt ifølge en aftale med Copydan.

Når du bestiller artikler, får du ved visse tidsskrifter tilbudt mulighed for levering pr. e-mail. I praksis sender vi dig et link til siden Dine lån, hvor artiklen findes i pdf-format og herfra kan du printe artiklen. Linket til artiklen er tilgængelig fra din konto i 4 uger.

Øvrige tidsskriftartikler lægges på Statsbibliotekets server og kan udskrives ved bibliotekets printere inden for 10 døgn. Efter de 10 døgn slettes artiklen. Du skal derfor printe seneste 10 dage efter, du har fået besked om, at artiklen er klar til print

Bor du uden for postnummer 8000-8270 kan du få kopier tilsendt under forudsætning af, at der er penge på printkontoen. Leveringstiden er 4 hverdage.

Hvis du har bestilt hele tidsskriftårgange til lån, kan bindene hentes på 1. sal på Statsbiblioteket. Man kan dog også bestille til afhentning på Det Sundhedsvidenskabelige Bibliotek.
Materialerne står til afhentning i 8 dage.
Husk selv at foretage udlånet i en af selvudlånsautomaterne.

Hele tidsskriftsbind sendes ikke med posten.

Andre materialer

Læs her mere om bestilling og levering af:

Annullering af bestillinger

I vores system er det ikke muligt selv at slette en bestilling - men derimod kan du slette en reservation. En reservation er, når du er skrevet på venteliste til et materiale.

Reservationer slettes via 'Dine lån'

 

AU-bibliotekernes materialer

Bibliotekerne ved AU har forskellige regler for bestilling og levering af deres materialer. På mange AU-biblioteker er det muligt at hente materialet selv. Andre bibliotekers materialer kan bestilles som et fjernlån, men her er ekspeditionstiden ofte længere (op til 8 uger). Det kan ofte betale sig at undersøge adgangsreglerne for det enkelte bibliotek inden bestilling. Spørg evt. personalet

Specielt for ansatte ved Aarhus Universitet og AUH

Hvis du er ansat ved Aarhus Universitet eller Aarhus Universitetshospitaler har du mulighed for at få artikler og bøger udbragt til arbejdsadressen.

Det kræver at du er registreret i vores brugerregister med din arbejdsadresse.

Hvis du ønsker at være registreret med din arbejdsadresse men foretrækker at hente materialerne selv, skal du henvende dig til vores brugerregistrering. Send en mail til brugerregistrering@statsbiblioteket.dk.

For at låne materialer skal du være registreret bruger

Som bruger på Statsbiblioteket får du adgang til ny viden som eksempelvis bøger, musik og film. Desuden får du mulighed for at bestille materialer fra hele verden. Bliv bruger.

Spørg Statsbiblioteket og få hjælp og vejledning

Har du et spørgsmål? Tjenesten Spørg Statsbiblioteket sender dine spørgsmål videre til personen, der kan give dig det rette svar. Stil et spørgsmål.