Lånetid og gebyrer
Lånetid
Lånetiden på Statsbibliotekets egne materialer er 30 dage. Der udsendes en hjemkaldelse på e-mail efter 30 dages lån.
Materialer fra Statsbibliotekets egne samlinger kan fornys, hvis der ikke er andre brugere i kø. Det er muligt at forny materialet op til 5 gange. Fornyelse kan dog først foretages 10 dage før udløbet af den ordinære lånetid. Fornyelse af lån sker via Dine lån.
Gebyrer
7 dage efter den rettidige afleveringsdato tilskrives et gebyr på 25 kr. pr. titel og der udsendes en rykker for materialet – man kan stadigvæk forny materialet, men gebyret opretholdes.
Er materialet ikke afleveret eller fornyet 30 dage efter den regulære afleveringsdato tilskrives yderligere et gebyr på 25 kr. pr. titel og sagen går til erstatning.
Ved udsendelse af regning stiger gebyret til 200 kr.
Erstatning
Hvis lånte materialer ikke afleveres, eller hvis det tilbageleveres i beskadiget stand, skal brugeren erstatte de udgifter, der påføres biblioteket til nyanskaffelse eller reparation.
Kan materialet ikke genanskaffes, betaler brugeren et beløb svarende til en vurdering af materialets pris (fastsættes af Statsbiblioteket) samt et gebyr (følger Lov nr. 304 om Biblioteksvirksomhed).
Overstiger de skyldige beløb 200 kr., udelukkes man fra hjemlån indtil betaling har fundet sted.
Betaling af erstatning samt betaling af gebyr ved for sent afleveret materiale kan ske ved henvendelse til bogholderiet, hverdage kl. 8-15. Via netbank kan du indbetale beløbet på reg. nr. 0216 konto nr. 4069038514. Husk at anføre fulde navn og meget gerne cpr-nummer.
Hvis materialet genfindes, tilbagebetaler Statsbiblioteket erstatningsbeløbet ved aflevering. Gebyrer tilbagebetales ikke.