Navigation
 

kopiservice og levering hos Det Kgl. Bibliotek

På Bibliotek.dk kan du bestille digitaliserede udgaver af artikler fra Det Kgl. Biblioteks trykte danske tidsskrifter. Dine bestillinger digitaliseres ”on demand” og sendes til dig som et download-link i en e-mail. Ofte i løbet af ganske få minutter.

SÅDAN GØR DU
På Bibliotek.dk kan du bl.a. søge og bestille artikler. Når du har fundet en artikel som du ønsker at bestille benytter du linket BESTIL. Når du bestiller artikler skal du være logget ind på bibliotek.dk.

LOGIN
På Bibliotek.dk skal du, hvis du ikke har et login i forvejen, oprette et og vælge dit folkebibliotek som favoritbibliotek og afhentningsbibliotek. Er dit valgte afhentningsbibliotek er et forskningsbibliotek, vil artiklen blive leveret til afhentning på biblioteket.

LEVERINGSTIDER

Via e-mail:

  • Inden for få minutter hvis artiklen allerede er tilgængelig i en skannet version.
  • Inden for ½-2 dage hvis artiklen ikke er skannet i forvejen. Evt. længere hvis tidsskriftet er udlånt. Undtagelsesvist kan en artikel (af licensmæssige årsager) ikke leveres via e-mail. Her vil artiklen blive leveret til afhentning på dit valgte afhentningsbibliotek.

Via lokalt bibliotek:
Hvis dit bibliotek ikke har tegnet abonnement på denne tjeneste, eller hvis du foretrækker dit biblioteks hjælp til levering af digitaliserede artikler fra Det Kgl. Bibliotek. Kan du få artiklerne leveret til afhentning på dit bibliotek.

  • Inden for ½-2 dage

Pr. brevpost:
Hvis dit bibliotek ikke har tegnet abonnement på denne tjeneste, eller hvis du foretrækker dit biblioteks hjælp til levering af digitaliserede artikler fra Det Kgl. Bibliotek. Kan du få artiklerne leveret med brevpost fra dit bibliotek.

  • 2-4 dage.

MERE OM DENNE SERVICE
Denne kopiservice (også kaldet Digital Artikelservice) er en biblioteksservice, som leveres i et samarbejde mellem Det Kgl. Bibliotek, dit folkebibliotek og Bibliotek.dk.

Det Kgl. Bibliotek leverer kopier af artikler fra alle sine trykte tidsskrifter. Det Kgl. Bibliotek har via pligtafleveringen alle danske tidsskrifter i sin bestand, plus et stort antal udenlandske tidsskrifter.