Michael Christensen

Cand. ling. merc. i fransk og ansat på Statsbiblioteket siden 2006

Da jeg var lille og besøgte Århus, så jeg et (for mig) kæmpe tårn – og så med blade på. Det var vildt fascinerende. Det blev kaldt ”Bogtårnet”. Nu er jeg selv en del af det hus, og det er lige så spændende som jeg forestillede mig. Det er da for vildt!

Min ansættelsesperiode har været en stor forandringsproces. Skejbymagasinet var ikke bygget da jeg blev ansat, og jeg havde i starten heller ikke noget at gøre med afdelingen i Brabrand. Jeg har derfor i høj grad haft mulighed for at præge en interessant verden, jeg ikke havde troet jeg skulle tage del i. Det jeg laver efter små 3 år, har ikke meget at gøre med det jeg i sin tid blev ansat til. Jeg har i stor udtrækning haft mulighed for at præge min funktion og dagligdag.

Jeg søgte job på Statsbiblioteket fordi jeg i længere tid havde været lun på stedet, så da der blev en stilling ledig i Logistik, slog jeg til. Som så mange andre er jeg kommet her en del som studerende og har altid haft et godt indtryk.

Jeg kan godt lide at der er gang i den. Det er sjovt, når der er mange bolde i luften. Når man er ansat her, ved man godt at boldene kan være tunge, så de skal altså gribes, og helst i den rigtige rækkefølge. Skulle der smutte en bold, er hjælpen dog altid nær.

Jeg oplever at kolleger er utroligt hjælpsomme. Med så store samlinger og så mange arbejdsopgaver er vi afhængige af hinanden. Hvis jeg skal nævne tre ting, der kendetegner huset, så er det rummelighed, ihærdighed og humør. Du har mulighed for en spændende og udfordrende hverdag, hvis du opsøger den.

Der er så mange facetter i dagligdagen og driften af Statsbiblioteket, at man aldrig bliver færdigudlært. Der er altid nyt at lære. For mig er min arbejdsplads et sted, hvor jeg har stor lyst til at tage hen mandag morgen, når vækkeuret ringer.