Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / Om biblioteket / Nyheder / Aviserne sendt i nyt udbud
Navigation
 

Aviserne sendt i nyt udbud

Statsbiblioteket aflyste tidligere på året udbuddet for "Contract for digitizing newspapers from microfilm" pga. uklarheder i udbudsmaterialet. Nu er opgaven dog sendt i nyt udbud. Denne gang bliver kontrakten udbudt efter nogle andre regler end sidst, hvilket gerne skulle gøre processen lettere.

Annonceringen af udbuddet afsluttes 15. april 2013 kl. 12, hvorefter der kommer en længere dialogfase med de prækvalificerede tilbudsgivere. Ifølge planen skrives der kontrakt med leverandøren ultimo august 2013.

Efter kontraktunderskrivelsen kommer både en pilot-/ og en implementeringsfase, hvilket betyder, at digitaliseringshjulene først for alvor til at snurre primo 2014.

Overordnet set er projektet blevet forsinket med ca. seks måneder pga. aflysningen af det første udbud, men ellers er der ikke ændret på projektets rammer – vi digitaliserer fortsat 32 millioner avissider i løbet af tre år.