Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / Om biblioteket / Nyheder / Lokalradio er også kulturarv
Navigation
 

Lokalradio er også kulturarv

Udgivet 7. november 2014

I uge 46 indsamler Statsbiblioteket udsendelser fra de danske lokalradioer. På den måde sikrer vi blandt andet fremtidig forskning i disse medier, så den betydning de har for det samlede danske mediebillede kan dokumenteres.

Statsbiblioteket har med 'Lov om pligtaflevering' til opgave at indsamle og bevare de danske medier, og herunder også lokalradioudsendelser. Derfor indsamler vi udsendelser fra alle danske lokalstationer hvert år i netop den uge.

Som pligtafleveringsinstitution kan vi selv optage de landsdækkende stationer, men vi har ikke ressourcer til at placere optageudstyr i hele Danmark. Vi har derfor som sædvanlig opfordret stationerne til selv at deltage aktiv i indleveringen af udsendelser.

Indsamlingen har fundet sted siden midten af 1980'erne, hvor DRs monopol blev ophævet, og der blev givet tilladelse til at oprette lokalradioer.

Vi indsamler kun lokalradioudsendelser, da vi har indgået aftale om levering af lokaltv med en ekstern leverandør.

Spørgsmål til indsamlingen kan rettes til Lars Lundegaard Olsen på tlf. 89 46 23 87 eller sendes til lokalradiotv@statsbiblioteket.dk.