Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / Om biblioteket / Nyheder / Tæt på verdens ældste lydoptagelser af Mozart-opera?
Navigation
 

Tæt på verdens ældste lydoptagelser af Mozart-opera?

Udgivet 25. april 2017

Af Karen Williams

Tirsdag 18. april 2017 havde konservator i Statens Mediesamling, Lars Hansen, fundet de hvide handsker frem. Den dag skulle han nemlig have fat i en de ældste medier i Nationaldiskoteket, mere præcist voksvalse nr. ti i Ruben-samlingen. Valsen indeholder en optagelse af operasanger Peter Schram (1819-1895), som synger to partifragmenter af ’Leporello’ fra Mozarts opera Don Juan. Optagelserne er muligvis verdens ældste optagelser af en opera af Mozart.

EN PODCASTSERIE OM OPERA

Valsen blev fundet frem i anledning af optagelsen af en podcast om bl.a. to af kunstnerne, som findes på valserne i Ruben-samlingen, operasanger Peter Schram og skuespiller Ludvig Phister (1807-1896). Podcasten bliver lavet af forfatter og musikformidler Henrik Engelbrecht, som en del af en serie på 10 udsendelser. Serien planlægges sendt på P2 i løbet af juli måned. Serien af podcasts binder ind i Engelbrechts kommende bogudgivelse om opera i guldalderens København (1798-1848). Det sidste kapitel i bogen handler om skabelsen af Ruben-samlingen og især de to optagelser af Schram og Phister.

Lars Hansen og René Torning Andersen fra Statens Mediesamling blev begge interviewet om erhvervelsen og digitaliseringen af samlingen, men også musikforsker Steen Kaargaard Nielsen blev interviewet om sin store viden om Ruben-samlingen. En viden som er skabt i forbindelse med hans store arbejde med at metadatadatere samlingen.

RUBEN-SAMLINGEN - DK's Første Lydoptagelser

I løbet af 2017 udgiver Det Kgl. Bibliotek i samarbejde med Steen Kaargaard Nielsen og Claus Byrith i øvrigt en bog om Ruben-samlingen, Danmarks første lydoptagelser: Edisons fonograf i 1890’ernes København. De to udgivelser kommer altså til at supplere hinanden på fornemste vis og hjælper med at bringe Danmarks ældste lydoptagelser frem i lyset for resten af landet.

Valse nr. 10 - Peter Schram. Foto: Henrik Engelbrecht.

Mere viden