Fælles fodslag om øget adgang
Selv om vores pligtafleveringslov sikrer en dækkende indsamling af kulturarven, giver den ikke automatisk lov til formidlingen af den. Med Google i baghovedet forventer brugerne hurtigt at kunne søge og få adgang til materialer med få klik. Men Statsbiblioteket kan kun give adgang til kulturarven, hvis der er lovhjemmel til det.
Her kommer indviklede regler om ophavsret og persondata i spil, men med alliancer og partnerskaber kan kulturarven på sigt blive mere tilgængelig. Alle kan læse gamle aviser på et hvilket som helst bibliotek i Danmark. Men TV-avisen fra forrige uge er ikke tilgængelig. Det finder mange mærkeligt, når nu alle TV-aviser indsamles af Statsbiblioteket som led i pligtafleveringen. Forklaringen skal findes i Lov om ophavsret. Den sikrer kunstnerne eneretten til deres værker og beskytter dem mod misbrug.
Den gældende lov tillader kun, at borgerne på stedet kan benytte de pligtafleverede digitale medier, dvs. cd’er, dvd’er, lydbøger og radio/ tv-udsendelser. Hvis materialerne skal tilgængeliggøres ’ud af huset’ kræver det derfor særlige aftaler med rettighedshaverne, siger Eva Fønss-Jørgensen.
Digitale produktioner er kendetegnet ved, at der er mange ophavsmænd involveret. Således kan der være op til 30 forskellige rettighedshavere i en enkelt fjernsynsudsendelse, så det vil være en håbløs opgave for Statsbiblioteket at skulle indhente tilladelse hos hver enkelt rettighedshaver.
Heldigvis er de danske rettighedsorganisationer, som for størstepartens vedkommende er samlet i forvaltningsselskaber som Koda og Copydan, velvilligt indstillede med hensyn til at understøtte os i bestræbelserne på at tilgængeliggøre kulturarven for borgerne på en tidssvarende måde, forklarer Eva Fønss-Jørgensen.
Således har det siden 2005 været muligt for forskere og studerende ved de videregående uddannelser at låne kopier af radio- og tv-udsendelser i kraft af en aftale med AVU-kopier, som er en selvstændig virksomhed under Copydan. Et andet eksempel er reklamefilm, hvor det i 2006 lykkedes at få en aftale i hus med AVU-kopier om online tilgængeliggørelse af 45.000 reklamefilm til undervisningsinstitutioner.
Adgang til de arkiverede internetmaterialer i Netarkivet er kompliceret, fordi de høstede sider kan indeholde følsomme persondata. Her kommer – ud over ophavsretsloven – også persondataloven ind i billedet. De mange private hjemmesider indeholder af og til personlige beretninger og fotos og andre oplysninger, der kan være følsomme. Det er derfor indtil videre kun forskere, der har adgang til netarkivet.dk. Men Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek arbejder i dialog med Kulturministeriet på løsninger, der vil give alle danskere adgang til udvalgte dele af gårsdagens internet, siger Eva Fønss-Jørgensen.
Meningen med at sikre kulturarven er jo ikke, at den skal ligge og samle støv og kun være tilgængelig for nogle få udvalgte. Den skal gøres tilgængelig for borgerne i det omfang, det er muligt, siger Eva Fønss-Jørgensen.
I første omgang stiler vi imod at udskille netsteder, som ikke indeholder følsomme persondata, i et separat arkiv, som kan tilgås af alle. Det drejer sig bl.a. om hjemmesider fra ministerier, styrelser, politiske partier og virksomheder.
