Seneste nyt fra ophavsretsfronten
Redigeret af Harald von Hielmcrone
September 2012
Nyt direktivforslag med både godt og skidt
Efter at vi er kommet hjem fra sommerferie har opmærksomheden blandt dem, der arbejder med ophavsret, været fokuseret på et direktivforslag fra EU Kommissionen om kollektiv for-valtning af ophavsrettigheder.
Den digitale udvikling medfører, at udnyttelse af ophavsretligt beskyttede værker i stigende grad forudsætter, at der indgås licensaftaler mellem rettighedshaverne og brugerne. Her spiller de kollektive forvaltningsorganisationer en afgørende rolle, fordi det ofte er praktisk umuligt at lave aftaler med de individuelle ophavsmænd eller udøvende kunstnere. Et velfungerende system af kollektiv forvaltning af ophavsrettigheder er en betingelse for, at det digitale viden-samfund kan fungere.
For at hæve kvaliteten af forvaltningsselskabernes administration ønsker EU Kommissionen ønsker at etablere en konkurrencesituation, således at rettighedshavere frit kan vælge forvalt-ningsselskaber til at forvalte deres rettigheder inden for hele EU.
Med dette forslag sættes den nordiske model for aftalelicens under pres. Ordningen går ud på, at ét forvaltningsselskab autoriseres til at kunne indgå aftaler på vegne af rettighedshavere uden at disse nødvendigvis er medlemmer af forvaltningsorganisationen. (Ligesom kollektive overenskomster, som også gælder for ikke-medlemmer.) Hvis flere forvaltningsselskaber skulle kunne indgå sådanne aftaler inden for det samme område, ville de ikke-repræsenterede rettighedshavere blive omfattet af flere forskellige aftaler, og så kan systemet ikke fungere.
I Danmark har denne ordning eksisteret siden 1961, og det er helt afgørende for os, at den kan fortsætte. Derfor har der også været tæt kontakt mellem bruger- og rettighedshaver organisationer for at etablere en fælles front mod forslaget.
Direktivforslaget indeholder en anden bestemmelse, som vi til gengæld ikke var enige med rettighedshaverne om, nemlig et forslag om at uenigheder mellem parterne om aftalevilkår, inklusive ”enhver afvisning af at udstede en licens”, af brugere skal kunne forelægges et tvistbilæggelsesorgan, altså en voldgiftsret.
Når vi har at gøre med elektronisk publicering, dvs. når offentliggørelsen sker ved at værkerne (f.eks. bøger) gøres tilgængelige i databaser, som almenheden herunder f.eks. bibliotekerne og deres brugere kan få adgang til, så kræver dette normalt at biblioteket eller brugeren indgår en aftale med udgiverne om vilkårene for at få adgang. Der er tale om en fri forhandling, og udgiveren kan f.eks. nægte at indgå aftale med bibliotekerne og derved nægte dem og deres bruger adgang. Dette er der faktisk eksempler på. I USA har en række forlag nægtet at stille deres e-bøger til rådighed for bibliotekerne, i Danmark har vi her i juni oplevet, at Universal Music meddelte, at de ville trække hele deres repertoire ud af bibliotekernes elektroniske mu-sikudlånssystem, og i Sverige er forhandlingerne mellem bibliotekerne og forlagene om ad-gang til elektroniske publicerede bøger åbenbart gået helt i hårdknude. Sådanne begivenheder understreger behovet for et tvistbilæggelsesorgan.
Og her er det så glædeligt at konstatere, at EU Kommissionen faktisk er på forkant af udvik-lingen og foreslår, at også enhver afvisning af at udstede en licens skal kunne forelægges et tvistbilæggelsesorgan. Hatten af!
Rettighedshaverorganisationerne vil selvfølgelig med næb og klør bekæmpe dette forslag, og vi må på den anden side gøre, hvad vi kan for at sikre at det gennemføres. I en verden, hvor publicering fortrinsvist vil ske i form af tilgængeliggørelse i databaser, er det helt afgørende for, om bibliotekerne også i fremtiden kan være uafhængige formidlere af information, littera-tur og andre kulturprodukter.
December 2011
Digitalisering af værker, som ikke er i handelen
Hen over vinteren 2010 og foråret 2011 har der været dialogmøder mellem rettighedshaveror-ganisationerne og bibliotekerne om man kunne finde frem til en model for kollektive aftaler om digitalisering af værker, som ikke er i handelen. Baggrunden for disse møder var, at den daværende chef for EU's ophavsretskontor havde indset, at et direktiv om forældreløse vær-ker (orphan works) (se nedenfor) måske ville være overflødigt, hvis man kunne lave en model for kollektive aftaler herom. Pointen er, at de forældreløse værker jo ville være en undergrup-pe af de udsolgte værker.
Det lykkedes med hiv og sving at blive enige om et et Memorandum of Understanding om digitalisering og tilgængeliggørelse af værker som ikke er i handlen. Dette MoU indeholder principperne for, hvordan man vil kunne indgå aftaler om digitalisering og tilgængeliggørelse af denne type værker, forudsat at der gennemføres en lovgivning i EU, som autoriserer den type aftaler. I realiteten er det et udkast til, hvordan man ville kunne lave en aftalelicens i EU.
Aftalen blev godkendt af parternes kompetente organer og blev underskrevet ved en ceremoni i Bruxelles den 20. september. Det henstår nu, at Kommissionen fremlægger de direktivfor-slag, der skaber det nødvendige lovgrundlag for at aftalen kan fungere i praksis.
Direktivforslag om ”forældreløse værker”
I foråret fremsatte Kommissionen et direktivforslag om digitalisering og tilgængeliggørelse af forældreløse værker (OW direktivet). Formålet hermed er at gøre det muligt for EU medlems-stater at klarere værker, hvis ophavsmænd ikke kan identificeres eller lokaliseres.
Hovedproblemet ved direktivforslaget er, at det ikke åbner op for kollektive aftaler, således som vi er vant til i Norden, men kræver at der gennemføres en omhyggelig eftersøgning (dili-gent search) af rettighedshaveren til hver eneste værk, inklusive illustrationer i f.eks. bøger o.l. Det kan gå an, hvis det drejer sig om enkeltstående værker, der ønskes digitaliseret. Men ved større projekter vil omkostningerne til disse undersøgelser være så store, at de kun kan gennemføres, såfremt de kan automatiseres. Problemet herved er, at den data-infrastruktur som dette forudsætter, ikke eksisterer. Eksempelvis er ophavsmænd til illustrationer i bøger kun sjældent registreret i den bibliografiske post. At dette ikke er noget lille problem ses deraf, at halvdelen af alle bøger i Statsbibliotekets database indeholder illustrationer.
I løbet af sommeren skete der det glædelige, at Finland udarbejdede et ændringsforslag til OW direktivet. Hvis forslaget blev vedtaget ville det på én gang gøre direktivet anvendeligt i forbindelse med massedigitalisering ved at tillade kollektive aftaler og samtidig tilvejebringe det retlige grundlag for det MoU om digitalisering og tilgængeliggørelse af værker som ikke er i handlen, som er omtalt ovenfor. Kort sagt, et fremragende forslag, som også Danmark støtter. Desværre er der stor modstand imod det, og det bliver næppe gennemført. Særlig ke-deligt er det, at det end ikke lykkedes at samle biblioteksorganisationerne om en fælles støtte til det.
Information sans Frontières
De europæiske biblioteksforeninger, EBLIDA, LIBER, JISC og EUROPEANA dannede i sommer et konsortium, Information sans Frontières (ISF) eller Information without Borders for at styrke lobbyvirksomheden, i første omgang i forbindelse med direktivforslaget om for-ældreløse værker. Der blev ansat en professionel lobbyist, Helena Lovegrove, som er svensk og bosat i Bruxelles. Som coach for hende blev ansat Toby Bainton, som var formand for EBLIDA’s ophavsretsgruppe før mig.
Desværre lykkedes det ikke gruppen at blive enige om forslag, der effektivt kunne have af-hjulpet direktivforslagets mangler.
I den situation ser jeg det som min primære opgave, at forsøge at forhindre, at direktivet øde-lægger noget i forbindelse med den nordiske model for kollektive aftaler.
WIPO
IFLA og eIFL har i gennem flere år arbejdet på et initiativ overfor WIPO for at få en traktat om undtagelsesbestemmelser til gavn for bibliotekerne. Dette skal ses som et af resultaterne af The Development Agenda, et initiativ som en række udviklingslande tog i 2004, og som IFLA og eIFL har støttet. Sagen var nu modnet så meget, at WIPO satte hele tre dage (21-23. no-vember i år) af til at diskutere bibliotekernes forhold. Brasilien fremsatte formelt forslaget om en traktat baseret på bibliotekernes tekst.
Spørgsmålet har ikke direkte betydning for EU medlemsstaterne, da vi er bundet af EU's di-rektiver, men det er jo en måde at forsøge at påvirke vort eget bagland.
Juni 2011
EBLIDA årsmøde i Malaga 26. - 27. Maj 2011
EBLIDA, den europæiske biblioteksparaply holdt i år årsmødet 26, maj i Malaga. I tilslutning til årsmødet blev også afholdt en konference i samarbejde med NAPLE (National Authoritieson Public Libraries in Europe) og FESABID (Federación Española de Sociedades de Archivística, Biblioteconomía, Documentación y Museística). Eftersom jeg er formand for EGIL, Eblidas ekspertgruppe om informationsret, aflagde jeg beretning for årets aktiviteter og de vigtigste problemstillinger.
- Se beretningen (pdf)
19th EBLIDA – NAPLE annual Conference, Malaga 27 May, 20011
På konferencen dagen efter var jeg ordstyrer for en session, der handlede om, hvordan man kunne gøre bibliotekssamlinger online tilgængelige: ”Copyright and Financial models to bring Europe’s Cultural Heritage online? Large scale digitization and collective licensing schemes for libraries”. Mit oplæg vedrørte de ophavsretlige udfordringer.
- Læs oplægget (pdf)
Konferencen 'Next Library' i Aarhus, juni 2011
Aarhus Kommunes Biblioteker arrangerer hvert andet år en konference, Next Library, der tager pulsen på udviklingen inden for folkebiblioteksområdet. Konferencen fandt sted i går, den 20 Juni, og jeg var blevet bedt om at komme med et oplæg til en Workshop med titlen: ”Does Freedom of Information Exist in the Internet World?”
Det gør den jo nok, men der er dog seriøse problemer med at sikre at bibliotekernes fortsat kan have et alsidigt udbud – også af kontroversiel litteratur. Blandt andet er jeg blevet opmærksom på, at man i EU overvejer at indføre en ”Virtual Schengen”, altså et system hvorved man kan blokere for adgangen til ulovlig (eller uønsket?) information – ligesom i Kina. Mit oplæg til diskussionen kan læses her:
Mind Control & the Internet
Den efterfølgende diskussion berørte bl.a. de følger den såkaldte ”personalisation” af søgefunktioner, som store søgemaskiner som Google og Yahoo foretager. Det går ud på, at der i søgesystemerne er programmer, som indsamler data om éns søgeadfærd. Disse data bruges til prioriteringen af søgeresultaterne og til målretning af reklamerne. Følgen er, at selv om to personer søger med de samme ord, får de forskellige resultater. Resultaterne er nemlig bestemt af deres tidligere søgeadfærd.
Denne form for ”personalisation” fører ikke blot til, at man lettere får det, der interesserer en, men også at man lettere bliver bekræftet i sine fordomme, fordi chancen (risikoen?) for at få information, som man ikke ønsker at få, bliver sorteret fra. I sidste nr. af New York Review of Books er der en interessant artikel om dette fænomen: ”Mind Control & the Internet” af Sue Halpern. Den kan jeg varmt anbefale!
