Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / Om Statsbiblioteket / Projekter

Projekter

Statsbiblioteket leder og deltager løbende i forskellige projekter med relation til bl.a. biblioteksvæsen, kulturarv og forskning.

Avisdigitalisering - et af de største projekter af sin art

Statsbiblioteket forbereder et større digitaliseringsprojekt. Mere præcist lægger vi an til at digitalisere ca. 32 millioner avissider. Det drejer sig om aviser fra Statens Avissamling; en samling, som Statsbiblioteket har det nationale ansvar for at bevare.

SCAPE: Forskning i systemer til bevaring af store datamængder

SCAPE (SCAlable Preservation Environments) er et stort EU-projekt, som vil forbedre eksisterende værktøjer og systemer til digital bevaring og finde nye løsninger til at planlægge og udføre bevaring af meget store datasamlinger. Statsbiblioteket deltager i projektet sammen med 15 andre partnere fra hele Europa, heriblandt både biblioteker, arkiver, universiteter og leverandører af software.

Mediestream: Online adgang til radio- og tv-udsendelser

Mediestream er fremtidens indgang til Statsbibliotekets unikke samling af flere hundrede tusinde timers dansk radio og tv. Projektet vil tilbyde online og streamet adgang til Statsbibliotekets samling af radio/tv for forskere, undervisere og studerende ved de videregående uddannelser.

LARM: Et nyskabende lydarkiv for forskere

LARM går i alt sin enkelthed ud på at gøre Danmarks Radios radioudsendelser tilgængelige digitalt for forskere. Statsbiblioteket deltager i projektet med Statens Mediesamling og ekspertise i digitalisering af lyd.