Bitbevaring
Med Statsbibliotekets Bitbevaring kan din institution få langtidsbevaret store mængder data til en særdeles konkurrencedygtig pris. Du håndterer selv data via få og simple kommandoer. Statsbiblioteket sørger for at data langtidsbevares på bånd eller harddiske i en sikker installation.
Fokus på langtidsbevaring
Produktet fokuserer på én ting: Langtidsbevaring. Produktet er således særligt velegnet, hvis du har data, som du kun har brug for at genhente få gange. Tilbage-kopieringen sker typisk kun i nødstilfælde, hvor de data, din organisation ligger inde med, er forsvundet eller gået i stykker tilfælde af et uheld.
Ekstraordinær kapacitet
Statsbiblioteket kan i praksis modtage lige så store datamængder, som din institution har brug for at aflevere. Det kan vi, fordi vi i forvejen har et af Danmarks største datalagre med kapacitet på flere petabytes fordelt på bånd (offline og nearline) og diske. Datatransporten foregår via en 1 gbit tilslutning på Forskningsnettet.
Aftal et møde
Bitbevaring er en forretningskritisk sag, som kræver dialog, for at din institution får den rette løsning. Kontakt Statsbiblioteket for et uforpligtende møde.
