Ofte stillede spørgsmål
| Col 01 |
|---|
Her på siden kan du finde svar på: |
Hvordan sorteres søgeresultaterne efter relevans?
Dine resultater sorteres, så du får de titler først, der bedst matcher dine søgeord. Relevans-algoritmen er meget kompleks, men fungerer bl.a. ved, at hver post i søgeresultatet vægtes ud fra, om din søgestreng indgår i felter af særlig stor betydning – fx titel- eller forfatterfeltet. Relevans-algoritmen justeres løbende af Statsbibliotekets udviklingsgruppe.
Relevanssorteringen er ikke et udtryk for hvilke værker, der er mest udlånt, mest citeret eller refereret til. Sorteringen er heller ikke udtryk for en autoritets vurdering af, hvad der er væsentligst inden for et fagområde. Så intelligent er vores søgesystem desværre ikke. I hvert fald ikke endnu.
Du kan i øvrigt vælge at sortere efter udgivelsesår (med de nyeste først) ved at klikke på "År" i overskriften over dine resultater eller efter titel ved at klikke på "Titel" i overskriften over dine resultater.
Kan jeg søge på ISBN og ISSN?
Undlad at skrive bindestregerne i ISBN. Find fx bogen med ISBN 87-595-2066-3 ved at søge på 8759520663. Samme bog er også søgbar med dens ISBN-13-værdi: 9788759520666.
ISSN søges med bindestreger. Fx 0098-7484.
Hvis jeg søger på en person, får jeg både litteratur af og om personen. Kan jeg nøjes med at se en af delene?
Hvis du søger litteratur om en person, fx H. C. Branner, kan du skrive su:"branner h c". Du kan tilsvarende skrive au:"branner h c" for at finde bøger af H. C. Branner.
En parentes grupperer ord, uanset rækkefølge. au:(wulff morgenthaler) finder alle titler, hvor de to personer Wulff og Morgenthaler begge er forfattere. Men prøv altid først at søge uden koder eller brug afgrænsningsmulighederne i søgeresultatets højre side – det giver meget ofte et fornuftigt resultat.
Læs mere om flere af denne slags meget specifikke søgemuligheder.
Hvordan søger jeg på specialtegn?
I almindelige søgninger behøver du ikke at gøre forskel på små og store bogstaver - de opfattes altid ens af systemet. Det er altså ligegyldigt, om du skriver bjørn lomborg eller Bjørn Lomborg.
Accenter og skilletegn behøver du ikke at skrive.
Bemærk dog, at hvis du afgrænser søgningen til et bestemt felt, skal tegnene skrives med de korrekte accenter. Eks.: "rene goscinny" fungerer fint som søgning, men hvis man benytter koden au: for kun at søge ham som forfatter, dvs. au:"rene goscinny" får man kun meget få resultater af hele søgesættet - i dette tilfælde SKAL man angive accenten - au:"rené goscinny"
Kan jeg linke til en søgning eller en post?
URLen for et søgeresultatet indeholder din søgestreng, så den kan genbruges og mailes til andre.
Eksempel: søgestrengen pu:statsbiblioteket er indeholdt i denne URL:
http://www.statsbiblioteket.dk/search/index.jsp?query=pu%3Astatsbiblioteket&action=classic&sort=&first_search=true
URLen, som fremgår ved visning af en enkelt titel, indeholder id for netop denne post og vil også kunne genbruges.
Eksempel: identifikationen sb_2624467 er indeholdt i denne URL:
http://www.statsbiblioteket.dk/search/showrecord.jsp?record_id=sb_2624467
