Forklaring af designbeslutninger i søgesystemet

I udviklingen af søgegrænsefladen må vi af og til tage nogle hårde beslutninger, som ofte er en afvejning af forskellige behov hos forskellige brugergrupper af søgegrænsefladen. Herunder prøver vi at skriftliggøre de rationaler, der ligger bag nogle af de mest iøjnefaldende beslutninger.

Summa er under stadig udvikling og vi er derfor altid interesseret i ny viden om brugerne eller brugerinterfaces. Skriv gerne til os på summa@statsbiblioteket.dk.

Hvorfor kan jeg ikke klikke på emneord i fuld-post-visningen?

Usabilityundersøgelser har vist, at brugerne forventer en anden handling end den, som vi faktisk kan levere ved et klik på et emneordslink. Brugerne er nemlig ikke klar over, at materialerne er meget uensartet katalogiseret. Derved tror brugerne, at de får alt, Statsbiblioteket har, om et givet emne. På denne baggrund har vi vurderet, at links på emneord alt i alt populært sagt vil gøre større skade end gavn for brugerne – for de vil aldrig opdage alt det materiale, som de ikke får frem, når de klikker på et emneord.

Hvorfor kan man ikke vælge hvor mange hits der skal være pr. søgeresultat? Hvorfor er der ikke en reset-knap efter søgefeltet? Hvorfor kan jeg ikke kombinere tidligere udførte søgninger?

Svaret er: Vi vil undgå "feature-creep". Featurecreep er et udtryk for, at selvom en feature isoleret set kan give mening, så giver den samlede mængde af features en rodet brugergrænseflade, som tager opmærksomheden fra det centrale: At finde litteratur. Desuden vil vi undgå, at brugerne skal tage stilling til ting, vi som it-designere fornuftigvis kan beslutte. Læs mere om creeping featurism på Wikipedia og feature richness på Jakob Nielsens website.

Hvorfor er der ikke "tilbage"-links på siderne?

Vi har iagttaget, at brugerne er vant til at bruge browserens back-knap, så derfor vil vi ikke lave links i brugergrænsefladen, der dublerer denne funktion.

Hvorfor er der ikke en "avanceret søgning" med mange søgefelter?

I udviklingen af det nye søgesystem har Statsbiblioteket valgt at fokusere på ét-feltssøgning, fordi brugerne er vant til denne form for søgning fra f.eks. Google og Amazon. Målet er derfor at udvikle en søgegrænseflade, hvor flere felter ikke er nødvendige. I stedet for er strategien at udvikle et intelligent interface, som f.eks. kan foreslå de fornødne raffineringer af søgningen.

Hvorfor findes der ikke et indeks-opslag/register-opslag?

Registeropslaget er en feature, som findes i mange bibliotekssystemer, og som generer slutbrugere af systemet. Det er nemlig svært at gennemskue, hvorfor eller hvornår man skal benytte denne alternative søge/opslagsmulighed. At skelne mellem "søg" og "slå op" i en brugergrænseflade er med andre ord en tvetydig sag, som end ikke den bedste hjælpetekst kan rette op på.

Da søgesystemet omvendt ikke skal designes efter "laveste fællesnævner", er udviklingsgruppens strategi at finde de bagvedliggende årsager, der tidligere har ført til indeksopslaget som feature. Disse årsager skal håndteres via elegante designs, som betyder, at brugeren ikke skal tænke aktivt over, hvordan vedkommende skal benytte systemet.

Alternative løsninger vi konkret arbejder med, er intelligent rangordning af resultater, automatisk ensartning af data på kryds af poster, m.v. Har du konkrete eksempler på ting, der er svære at søge frem i det nuværende søgesystem, må du meget gerne sende dem til summa@statsbiblioteket.dk.

Hvorfor har systemet ikke et (kæle)navn?

Søgesystemet har som udgangspunkt ikke et navn, da det ikke er nødvendigt, for at systemet giver mening for brugerne.

Dertil kan det give problemer i f.eks. hjælpetekster at henvise til navne som "Luna" eller "Merkur". De fleste brugere ved nemlig ikke, hvad navnet henviser til, og ledes til at tro, at vi henviser til et andet produkt, end det, de faktisk er i gang med at anvende. At undgå "kælenavne" eller produktnavne i brugergrænseflader er i denne specifikke sammenhæng dokumenteret af UNI-C i usabilityundersøgelser udført for Statsbiblioteket og andre danske biblioteker. Se evt. UNI-C's rapport.

I sammenhænge, hvor biblioteksansatte vejleder brugere i brugen af søgesystemet, kan man f.eks. kalde det "søgefeltet på forsiden af vores hjemmeside", "søgefeltet" eller "søgesystemet".

I branding-sammenhæng overfor f.eks. samarbejdspartnere i udviklingen af søgeteknologien benævnes søgesystemet Summa. Summa-søgeteknologien er udviklet af Statsbiblioteket, men den kan sættes til at søge i mange andre ting end Statsbibliotekets materialer. Man kan altså sige, at man søger ved hjælp af Summa-teknologi, snarere end at man søger i Summa.

Hvorfor kan man ikke lægge alt fra et søgeresultat i kurven?

Faren for at en bruger ved en fejl kommer til at bestille massive mængder materialer ved en fejl, er for stor. En sådan fejlbestilling vil betyde massivt og formålsløst arbejde for vores medarbejdere og den store bestilling vil skade servicen overfor de andre brugere (som jo har reelle bestillinger i "kø"). Desuden er man som bruger formentlig meget sjældent interesseret i at lægge alt fra et søgeresultat i kurven.