Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Afsluttede projekter / AV-Pakke / AV-Pakken / Intet til hinder for AV-Pakken
For biblioteker

Intet til hinder for AV-Pakken

Udgivet 16. august 2011

nyhedsillustration_AV_Pakke_2

af Rune Sanggåd Andersen

Statsbiblioteket har siden februar 2011 udbudt AV-Pakken til de danske folkebiblioteker som en mulighed for, i en samlet pakke, at erhverve rettighederne til at benytte en lang række audiovisuelle medier i det offentlige rum.

På trods af den helt klare aftale, der bl.a. giver biblioteker med AV-Pakken ret til frit at opsætte skærme med flow-tv, har der over sommeren være uklarheder i forhold til en specifik tv-udbyder – udbyderen ville ikke stille tv-kanalerne inkluderet i AV-Pakken til rådighed for offentlig visning.

Efter lidt dialog er problemet nu blevet løst, og med positive tilkendegivelser fra en række af landets øvrige store tv-udbydere, er der intet til hinder, for at bibliotekerne udnytter mulighederne i AV-Pakken fuldt ud.

AV-Pakken - en vifte af muligheder
Med AV-Pakken får folkebibliotekerne en bred vifte af kraftfulde virkemidler, der giver mulighed for at skabe attraktive og oplevelsesrige biblioteksrum. AV-Pakken sikrer blandt andet retten til at vise live flow-tv som TV2 News, DR Ramasjang og BBC World News. Samproduktioner, hvor bibliotekerne indgår, som eksempelvis "DR Ramasjang Live" og "Danskernes Akademi”, kan ligeledes gemmes og vises i helt op til et år efter udsendelsestidspunktet.

Biblioteker med abonnement på AV-Pakken kan afspille rettighedsbelagt musik i biblioteksrummet og til koncerter og arrangementer uden først at indhente tilladelse. Til disse koncerter må der tilmed gerne tages entré. Via BibZoom.dk har brugerne endvidere adgang til over 50.000 retro-reklamefilm og andre kulturhistoriske perler, der på samme tid er underholdende, instruktive og forhåbentligt appetitskabende i forhold til bibliotekernes mange andre services.

avpakke_torring_bibliotek.jpg
Eksempler på nyheder i biblioteksrummet (Tørring Bibliotek).


Et længe næret ønske
AV-Pakken imødekommer et længe næret ønske om, at folkebibliotekerne på en nem og enkel måde kan sikre sig rettigheder til at vise tv, afspille baggrundsmusik og afvikle arrangementer. Aftalen er dermed et led i bestræbelserne på at styrke de danske folkebiblioteker og give dem de allerbedste muligheder for at fastholde og udvikle et moderne, levende og imødekommende biblioteksrum – til glæde for brugerne.

AV-Pakken kan fortsat købes for resten af 2011 via Statsbibliotekets hjemmeside, hvor nærmere detaljer ligeledes kan findes.

AV-Pakken 2012
Allerede i september startes forhandlingerne vedrørende omfang og prissætning i 2012. Det er selvsagt for tidligt at sige noget om resultatet af forhandlingerne, men det er Statsbibliotekets forventning, at aftalens omfang vil blive endnu bedre i 2012 samtidigt med, at tilslutningsprisen vil falde, men mere herom senere.

Læs mere om AV-Pakken >>