Engelsk læsekreds

Titel 
Engelsk for Alle - English Book Circle

Målgruppe   
Læsekredse på engelsk henvender sig til alle som har lyst til at læse og diskutere skønlitterære romaner på engelsk.  Det forudsættes at man har et vist kendskab til engelsk, og aktiviteten er derfor egnet til både engelskinteresserede danskere og engelsktalende udlændinge.

Idé/koncept       
En landsdækkende eller lokal ”Book Circle” hvor bibliotekerne stiller lokaler, bøger og en læsekreds-bestyrer til rådighed. Konceptet er at gøre opmærksom på bibliotekerne, og i særdeleshed de aktiviteter der henvender sig til Newcomers og danskere.  Ved at udbyde kredse på engelsk når vi ud til en langt større målgruppe end de hidtidige læsekredse. Udover at sætte fokus på litteraturen, vil der netop også være mulighed for at socialisere og danne netværk, som mange newcomers især efterlyser.
             
Hvordan arrangeres indhold?
Indholdet arrangeres ved hjælp af en læsekredsbestyrer, som udvælger og bestiller materialerne hjem.  Det er også læsekredsbestyreren, som præsenterer bøgerne og sørger for at trække de interessante temaer frem i den pågældende bog.  Hvis der er interesse for det, kan flere biblioteker danne et netværk mht. udvælgelse, indkøb og cirkulation af de til lejligheden indkøbte bøger.
                        
Hvordan laver vi PR og/eller hvordan inviterer vi målgruppen?
PR laves ved annoncering i lokalaviser, i biblioteksrummet, på bibliotekernes hjemmesider. Expat in Denmark sitet kunne også benyttes til PR.

Evt. supplerende hjælp   
De fleste biblioteker ligger ind med megen ekspertise, også i forhold til afholdelse af læsekredse, derfor burde supplerende hjælp være lige ved hånden.

Ressourcer
Det kræver en del forberedelse at afholde en læsekreds – udvælgelse, bestilling af litteratur, læsning af anmeldelser, fremfindning af lignende litteratur til præsentation.  Derudover kommer de praktiske forberedelser.

Tips og kontakt for yderligere inspiration
Ann F. Pedersen, Greve Bibliotek - afp@grevebib.dk
Book Circle kunne evt. tilmeldes på Litteratursiden.dk under ”Læsekredse”, så de biblioteker hvis engelsksprogede læsekreds har læst samme titel, kan blogge sammen og udveksle meninger gennem deres anmeldelser og kommentarer.

Newcomer 1

newcomers

Inspiration og værktøjer

Hvem er med?

Kan dit bibliotek hjælpe dig med at få et lykkeligere liv?

Det mener Projekt Newcomers helt bestemt! Derfor har vi lavet nedenstående engelske brochure og video. Se og læs dem, og få et smil på læben :-)