Fortællinger fra en ghetto
Af Vibeke Nielsen, Statsbiblioteket
Ahmad Mahmoud har set det meste: Bålfester på cykelstierne. Skuddueller i indkøbscentre og både organiseret og tilfældig vold. Han er vokset op i forstadsghettoen Askerød ved Hundige, og det har foreløbigt affødt bogen "Sort land" med fortællinger fra opvæksten i et parallelsamfund.
Du kan oplever Ahmad og høre hans bud på, hvordan biblioteker, skoler og boligsociale projekter kan medvirke til at sikre unges deltagelse i demokratiet på temadagen:
Demokrati og digital dannelse
Fredag den 27. maj 2016 i Odense.
Temadagen giver dig inspiration til, hvordan man ved samarbejde på tværs i kommunerne kan få unge til at deltage aktivt i demokratiske processer. Foruden Ahmads oplæg er der oplæg med erfaringer fra tre forskellige demokratiprojekter: Demokrati og digital dannelse, Ta’ nu stilling og Demokratistafetten.
Det er gratis at deltage, men ved udeblivelse uden afbud senere end 26.5 kl. 12 opkræves et gebyr på kr. 550,- |
program
Velkomst, kaffe / te og morgenbrød |
|
---|---|
Kl.10.15 - 10.30 | Kort om projekt 'Demokrati og digital dannelse' og resultaterne, ved projektleder Vibeke Nielsen |
Kl.10.30 - 11.45 | Inspiration til undervisning af elever i 8. og 9. klasse – erfaringer fra de tre projektbiblioteker, ved projektgruppen |
Kl.11.45 - 12.15 | Oplæg om Demokratistafetten, ved Frederik Schøler, Favrskov Bibliotekerne |
Kl.12.15 - 13.00 | Frokost |
Kl.13.00 - 13.30 | Oplæg om projekt Ta’ nu stilling ved Martin Mandstrup, Odense Dramaskole, og Kambiz Kalantar, Odense Bibliotekerne |
Kl.13.30 - 13.40 | Kaffepause |
Kl.13.40 - 14.40 | Sort land, ved Ahmad Mahmoud |
Kl.14.40 - 14.45 | Tak for i dag |
Tid: | Fredag den 27. maj 2016 kl. 10.00-14.45 |
---|---|
Sted: | Nordatlantisk Hus, Nordatlantisk Promenade 1, 5000 Odense C |
Forplejning: | Kaffe/te og morgenbrød, frokost og kage |
Pris: | Det er gratis at deltage, men ved udeblivelse uden afbud senere end 26.5 kl. 12 opkræves et gebyr på kr. 550,- |
Tilmeldingsfrist: | Onsdag den 18. maj 2016 |
Temadagen er afslutning på projekt ”Demokrati og digital dannelse”, der har modtaget støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje.