Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Andre veje til aviser
For biblioteker
Navigation
 

Andre veje til aviser


Alle danske dagblade fra 1976 og frem til og med 2015 samt mange af de ældre aviser findes på mikrofilm. Hver enkelt film rummer en periode af varierende længde. Statsbiblioteket udlåner ikke originalaviser fra Statens Avissamling, men i tilfælde, hvor den findes på mikrofilm, udlåner vi den gerne. Husk, at det kræver at dit biblioteket har et læseapparat.

Biblioteker og institutioner kan bestille mikrofilm direkte hos Statsbiblioteket på denne formular >>.

Biblioteker og institutioner kan også bestille mikrofilm eller avisartikler via bibliotek.dk eller Danbib. Enten direkte på en evt. artikelpost eller på avisposten. Endelig er der også mulighed for at benytte Danbibs ”skaf”-formular.

Mangler du eller din bibliotekskunde en gaveidé til en rund fødselsdag, et jubilæum eller en konfirmation, kan du bestille en kopi eller en affotografering af en original avisside eller fra mikrofilm.

Fotokopier af hele avissider leveres gratis til biblioteker.

Statsbiblioteket leverer aviskopier til private brugere (pris kr. 1,- pr. side). Du behøver blot at oprette dig som bruger og indbetale penge på din printkonto. Kopierne sendes direkte hjem til din private adresse.
Læs mere her >>


Alle folkebiblioteker har adgang
Infomedia er en stor avisbase med fuldtekstartikler fra en lang række danske landsdækkende, regionale og lokale dagblade, lokale ugeaviser og meget andet. De ældste artikler i fuldtekst er fra 1990. De ældre artikler (1985-1989) findes kun i uddrag. Der er adgang til en begrænset række af nyere artikler både i fuldtekst og som pdf-fil.

Der er meget i Infomedia, som du ikke kan finde via bibliotek.dk, da det kun er artikler af en vis størrelse, du kan finde via bibliotek.dk. Du kan, som altid, sende en bestilling på enten en mikrofilm eller en kopi af en avisartikel til Statsbiblioteket (se beskrivelsen ovenfor).

Alt materiale i Infomedia er omfattet af lov om ophavsret og må ikke kopieres uden særlig tilladelse.

Yderligere hjælp og support kan indhentes ved Infomedia Support. Her finder du videoguides og Q&A's om Infomedias mediearkiv.

Alle folkebiblioteker har adgang til Infomedia. Husk at tjekke Infomedia inden du sender en bestilling til Statsbiblioteket. Ofte leverer Statsbiblioteket kopier af biblioteksbestilte avisartikler fra Infomedia. Det er naturligvis en omvej at bestille hos Statsbiblioteket, når artiklen umiddelbart kan hentes i Infomedia.



Mediestream som verifikation
Mediestream tilbyder online adgang til Statsbibliotekets digitale samlinger af dansk kulturarv, dvs. aviser, radio, tv samt reklamefilm. Adgangen til selve indholdet er begrænset til blot tre lokaliteter: Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Filminstitut, men Mediestream er et stærkt søgeværktøj, og er et godt grundlag for en senere bestillingsproces.

Det er værd at bemærke, at materiale ældre end 100 år ikke er begrænset af ophavsret og derfor kan bestilles.

Det kan generelt være en krævende opgave at verificere avisartikler, men med Mediestream er opgaven blevet væsentlig enklere. Mediestream kan være det værktøj, du griber først, inden turen kommer til (eksempelvis) Dansk Aviskronik Indeks og Avisårbogen. Mediestream fuldtekstsøger p.t. i 22 millioner digitaliserede avissider, og inden udgangen af året vil det tal være oppe på 32 millioner

Du søger i: avistitler, sektionstitler, dato, sidetal. På Statsbiblioteket (eksempelvis) vises søgeresultatet med søgeordet Statsbiblioteket: avisens titel, dato, år, antal sider, artiklens titler og søgeord på de enkelte sider.

Der er efter hver beskrivelse et link til at bestille en kopi af avissiden eller artikel.

Her kan du bruge bibliotekets log ind, eller artiklen kan bestilles af de sædvanlige alternative kanaler (Statsbiblioteket, Danbib).

Inden søgningen kan du eventuelt se Mediestreams liste over aviser titler og årgange, der er digitaliseret.

Når du søger i Mediestream udenfor de 3 nævnte biblioteker, får du adgang til en version, der er begrænset iflg. ophavsretsloven. Herunder ser du den samme post som vist ovenfor, men uden for rettighedsdækket lokalitet.

Der er efter hver beskrivelse et link til at bestille en kopi af avissiden eller artikel.