Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Boligsocialt og kulturelt samarbejde – inspiration og netværk
For biblioteker
Navigation
 

Boligsocialt og kulturelt samarbejde – inspiration og netværk

Udgivet 5. oktober 2015


Partnerskabet Kulturstyrelsen og BL/Boligsocialnet afholder igen i år en stor temadag for alle helhedsplaner og biblioteker i landet i regi af Netværk for Boligsocialt og Kulturelt Samarbejde.

I år vil der være fokus på værdier og resurser hos bibliotekerne og de boligsociale helhedsplaner. På det lange stræk er der fælles målsætninger hos parterne og et fælles fokus på at arbejde med både de mere udsatte beboere og med de resurser, der er i de udsatte områder. Arbejdet går ud på at øge kompetencerne både hos de enkelte beboere og i lokalområdet som helhed.
Der vil derfor være oplæg omkring både arbejdsmetoderne – opbygning af kompetencer og kapacitet i lokalområderne - men også oplæg omkring rammerne som man agerer indenfor, i boligforeningerne og om de nye krav og pejlemærker for bibliotekernes arbejde.

Aktivt medborgerskab – de konkrete projekter

BL, Kulturstyrelsen og Statsbiblioteket satte i starten af 2015 gang i 10 lokale partnerskabsprojekter mellem bibliotekerne og helhedsplanerne i projekt Aktivt medborgerskab.

Om eftermiddagen vil vi høre om nogle af de spændende resultater, som foreligger allerede nu, og der vil være oplæg om både familieklubber, fædreklubber samt nyhedslæseklubber for kvinder. Det har været vanskeligt at oprette fædreklubber i de boligsociale helhedsplaner, men det har vist sig muligt at etablere initiativer for og med fædre i udsatte områder i regi af ’Aktivt medborgerskab’.

Hvor og hvornår

Det Nordatlantiske Hus, Nordatlantisk Promenade 1, 5000 Odense C
Torsdag den 29. oktober 2015, kl. 10 til 16. Registrering og morgenforfriskning fra kl. 9.30.

Det Nordatlantiske Hus ligger 7-10 minutters gang fra banegården i Odense. Der er desuden gratis parkering på byens Ø. Tilladelser hentes i restauranten i Nordatlantisk Hus.

Tilmelding

Deltagelse i arrangementet er gratis og sidste frist for tilmelding er onsdag den 21. oktober 2015.
Du kan tilmelde dig arrangementet her  (link udløbet)



Læs mere om det boligsociale og kulturelle samarbejde  (link udløbet)