Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Velkommen til World og velkommen til e-bøgerne
For biblioteker
Navigation
 

Velkommen til World og velkommen til e-bøgerne

Udgivet d. 29 marts 2011

Af Susanne Bodil Hodges

Torsdag d. 24 marts åbnede BibZoom.dk/world dørene til BiblioteksCenter for Integration på Christianshavn. World Redaktionen havde inviteret til en lille reception, og det blev fejret med festlige cupcakes og lanceringen af en helt ny digital service på World: e-bøger på arabisk, serbisk og persisk.


”Det er fantastisk, at det nu er muligt at låne e-bøger på World. For vores brugere betyder det, at ventetiden bliver reduceret til et par tryk på tastaturet”, fortæller Flemming Munch, områdedirektør i Statsbiblioteket. ”World er en helt unik digital service og det understreges af det nye tilbud. Ligesom vores andre digitale ydelser, som film og musik er det med e-bøger muligt at favne bredt og ramme smalt”.


Det er let at låne e-bøgerne, men det er til gengæld ikke altid så let at finde frem til dem. I nogle lande er e-bogsmarkedet stadig under udvikling og det betyder, at der på nogle sprog er et begrænset udvalg. F. eks, har World allerede nu mere end halvtreds e-bøger på arabisk, mens der kun er tre værker til streaming på serbisk. I løbet af 2011 vil udvalget af e-bøger på World løbende blive udbygget både i forhold til sprog og titler. Der forhandles i øjeblikket med forskellige forlag og redaktionen forventer, at det snart vil være muligt at låne e-bøger på bl.a. tyrkisk, urdu, panjabi, farsi, og Bengali

Til reception
Blandt de inviterede til World receptionen var samarbejdspartnere, konsulenter og naturligvis alle medarbejderne på SBCI, der har hjulpet til med at få World i luften og som også leverer mange af hjemmesidens artikler og anmeldelser. Velkomsttalen blev holdt af Flemming Munch, der sammen med Odense Centralbibliotek og Herning Bibliotekerne står bag BibZoom.dk.


Derefter tog gæsterne for sig af de skønne cupcakes, som var ved at løbe med al opmærksomheden mens Vibeke Nielsen fra World Redaktionen tog gæsterne med på en lille digital rundvisning af hjemmesiden.


”Siden lanceringen af World i Betaformat d.3. januar har vi arbejdet på at køre siden ind og få alt det tekniske til at fungere optimalt, forklarer Kirsten A. Christinsen, webredaktør hos SBCI. ”Nu vil vi fortsætte arbejdet med at udvide netværket omkring World. Det handler bl.a. om at få fat i de bibliotekarer, der har lyst til at skrive artikler til World”.

Besøg World her (link udløbet)

Har du lyst til at skrive til World så klik her (link udløbet)