Demonstrationer i Kairo lukker bogmesse
Af Eva Fahnøe
De eskalerende uroligheder i Kairo har også fået konsekvenser for indkøb af arabiske materialer til SBCI og folkebibliotekerne. Fredag eftermiddag kom Udenrigsministeriets anbefaling om ikke at rejse til Kairo. Derfor besluttede SBCI at aflyse den planlagte tur til Cairo International Book Fair. Det har efterfølgende vist sig at være en god beslutning.
Cairo International Book Fair er en af verdens største bogmesser med hundredvis af sælgere og omkring to millioner besøgende hvert år. SBCI har besøgt messen siden 2005 og den har fungeret som det primære indkøbssted for vores arabiske materialer. Derfor bliver det også svært at finde alternative indkøbsmuligheder. Vi arbejder dog hårdt på sagen og håber at finde en løsning snarest.