Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Digital Artikelservice 2018 er klar
For biblioteker
Navigation
 

Digital Artikelservice 2018 er klar

Udgivet 27. november 2017

Tegn abonnement på 2018
Det er tid til at gentegne eller nytegne dit biblioteks abonnement på Digital Artikelservice. Tilknytningen til tjenesten sker ved et årligt abonnement, og med udløbet af 2017 er det tid at sikre brugernes adgang til lynhurtige digitale artikler i det kommende år.

Digital selvbetjening med lynhurtig levering
Digital Artikelservice giver dit biblioteks brugere adgang til lynhurtig levering af digitaliserede artikler fra Det Kgl. Biblioteks samlinger af fysiske tidsskrifter dvs. fra mere end 40.000 titler. Artiklerne bestilles af brugerne direkte i bibliotek.dk og leveres (til brugeren) pr. mail. Ekspeditionstiden er optimalt på ganske få minutter, men aldrig over 24 timer på hverdage.

Tjeneste i vækst
Digital Artikelservice er, med 88 abonnerende biblioteker, tilgængelig for 93 % af borgerne i Danmark. Vores statistikker viser, at tjenesten har været i vækst, siden introduktionen i 2015. Tjenestens samlede omsætning vokser, samtidigt med at det antal som brugerne får leveret udelukkende ved selvbetjening nu overstiger 70 %.

Markedsføring
For at hjælpe dig og dit bibliotek med at synliggøre Digital Artikelservice leverer vi en kort reklamefilm til dit biblioteks skærme, hjemmeside og Facebook. Filmen er klar i midten af december.

Allerede nu kan du hente bannere til Facebook og dit biblioteks hjemmeside. Bannerne er optimeret til DDB's CMS og dækker alle typer illustrationer. Du kan også vælge at indsætte vor Widget for Digital Artikelservice i dit biblioteks hjemmeside. Widget præsenterer én til tre aktuelle artikler, med link til bestilling i bibliotek.dk

Vil du vide mere?

Supportwebsite med information, statistik, PR-materialer  og meget andet >>

Kontakt:

For Biblioteker
Nyhedsbrev og support for biblioteksrettede services
+45 8946 2114
ForBiblioteker@kb.dk - 89462114