Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / En lille håndbog om digitalt indkøb
For biblioteker
Navigation
 

En lille håndbog om digitalt indkøb

Udgivet 24. maj 2011

nyhedsillustration_digitalt_indkoeb.jpg

af Flemming Munch, områdedirektør, Statsbiblioteket

Artikel nr. 4 i BibZoom.dk’s artikelrække er en lille fortælling om, hvordan BibZoom.dk arbejder med både muligheder og udfordringer i relation til klarering og udvikling af forretningsmodeller for digitale biblioteksressourcer.

Alle er vist klar over, at når man lovligt skal købe fysiske materialer til bibliotekerne, hvad enten det drejer sig om bøger, musik-cd’er eller film på dvd – ja, så koster det penge. De fleste er også med på at man som oftest får rabat, når man køber stort ind, og i biblioteksverdenen går bibliotekerne ofte sammen i udbud for at opnå lavere priser. Når man har købt materialerne, kan man udlåne dem gang på gang.

På samme måde koster det penge at kunne tilbyde sine borgere digitale materialer via nettet, men her er der lidt andre vilkår end med de fysiske materialer. Der er andre forretnings- og betalingsmodeller, som desuden, pga. hastigheden, hvormed det kommercielle marked ændrer sig, er konstant foranderlige.

Mens markedet for de fysiske materialer er velkonsolideret og har været det i mange år, er udbydere og distributører af digitale kulturelle ressourcer og medier først i disse år ved at omstille sig til en ny digital virkelighed. Da de som oftest er bange for at tabe penge på det fysiske område (det er nemlig overvejende de samme firmaer), forsøger man f.eks. at overføre gamle forretningsmodeller og prisforventninger til det digitale område (bl.a. lydbøger og e-bøger er eksempler herpå). De fleste kan nok se, at det ikke umiddelbart giver mening, at digitale produkter på trods af meget små produktions- og logistikomkostninger, har samme pris eller endog er dyrere end de fysiske.

Forventningen er således, at forhandlinger, forretningsmodeller og priser vil være dynamiske i de kommende år. Og selvom man ofte hører, at ”vi skal have nogle nye forretningsmodeller”, er der meget få realistiske og realiserede bud på, hvordan disse skal skrues sammen, og der er endnu færre, der er involveret i realitetsforhandlinger med rettighedshavere. Vi må ydermere erkende, at bibliotekerne pludselig befinder sig på et stærkt kommercialiseret og konkurrencepræget marked, hvor der er mange andre aktører, og hvor vores muskler ikke er tilstrækkelige til at diktere særlige vilkår. Vi har derfor som sektor en vigtig opgave i at sikre kvalificerede forhandlinger (og støtte op om) det bedst mulige og mest rentable aftaler med producenter, rettighedshavere m.fl..

Hvordan kan og skal man så agere i denne situation? Hvad er det smarteste – og ikke mindst det billigste? Her følger en række pinde, der er baseret på daglig praksis i BibZoom.dk, der jo arbejder bredt med at udvide og udvikle det klarerede indhold og dermed sikre differentierede nationale licenser til folkebibliotekerne og de danske borgere.

-    Sæt det kompetente indkøbs- og salgsteam: forhandling, køb og salg skal ske i ”øjenhøjde”. Det er en forhandling, ikke et ”materialeindkøb”, vi taler om. Der skal være indsigt i anvendelse og udvikling af (ofte internationale) forretningsmodeller, der ydermere ændres meget hurtigt. Gårsdagens fysiske tilgang virker ikke, når vi taler om digitale ressourcer.

-    De forretningsmodeller, vi forhandler os frem til, skal være fleksible, omkostningseffektive og skal kunne forklares. Stykpriser, funktionalitet, indhold, begrænsninger og totalomkostninger er forskellige ting, men de hænger sammen!

-    Ofte, f.eks. når vi taler om kulturarven, skal der forhandles priser på ressourcer eller ”varer” som ikke før har været prissat. Det kræver, at der bruges tid på, i dialog med rettighedshaverne, stædigt at fastlægge ”den rette pris”.

-    Det kan faktisk være rigtigt svært for bibliotekerne at få lov til at købe fra de kommercielle virksomheder. Et godt eksempel er streaming af musik eller f.eks. adgang til musik på mobiltelefoner, hvor virksomhederne naturligvis forsøger at sælge til kunder, der har en større pengepose end bibliotekerne. Et særligt vilkår er, at f.eks. pladeselskaberne selv ejer digitale distributionsselskaber og portaler (f.eks. Spotify), som de jo helst vil forfordele. Derfor skal man have tålmodighed og løbende søge at afsøge, hvor markedet nu befinder sig.

-    National sektorsolidaritet giver styrke: både i relation til at øge pres mod f.eks. forlag, der kæmper for at bevare deres monopol og egenhændige prissætning på et område, men også i relation til at få bedre vilkår generelt. Hvis man køber stort ind, får man også som udgangspunkt en mindre stykpris. Det kender vi alle sammen fra vores indkøb i supermarkedet. Hvis man gør dette, og samtidig er solidarisk med ens kollegaer, er alle som udgangspunkt sikret en lavere pris og et bedre produkt. Øvelsen lokalt er så at få valuta for sine penge vha., at ens borgere bruger det, man har købt ind til dem. Dette er også et lokalt ansvar. Vi kan mærke, at bibliotekerne får en stemme og nogle større ”forhandlingsmuskler”, når vi repræsenterer fællesskabet i forhandlingerne.

-    Vi hverken kan eller skal komme udenom pakkeløsninger eller bundtling: pakker er p.t. massivt billigere end løsdele og garanterer samtidigt nye og ikke planlagte oplevelser for slutbrugeren, ligesom det giver sektoren uanede formidlingsmuligheder.

-    Vi oplever som udgangspunkt to principielle betalingsmodeller, pay per view henholdsvis flatrate. Pay per view er som udgangspunkt hensigtsmæssigt, når et produkt har en meget høj stykpris og ved nye produkter, mens flatrate foretrækkes ved ”modne” produkter, samt når der er tale om lave stykpriser og store volumen. Det er derfor vigtigt løbende at vurdere, hvornår en ny betalingsmodel bør implementeres, og der opstår hele tiden nye modeller, f.eks. minimum omsætning pr. aktiv kunde per måned.

-    Flatrate: hvad betyder det i dag? Rettighedshavere vil altid, hvis prisen skal være mulig, operere med et forbrugsloft, og dermed vil der altid være et loft, uanset man taler om flatrate. Det drejer sig imidlertid om at sikre, at ”et loft” ikke opleves af brugerne, og BibZoom.dk er et godt eksempel på, at forbruget er helt frit, samtidigt med, at de bagvedliggende nationale kvoter respekteres. Hvis der er nogen, der prøver at bilde dig ind, at man kan få flatrate til fair pris uden loft, har de en meget livlig fantasi.

-    Der skal ske en løbende evaluering og genforhandling for at se, om vi nu også får de bedste priser alt efter, hvordan markedet nu engang ser ud.

-    Vi må erkende, at digitale materialer koster penge og flere og flere penge - hvis de altså bliver en succes (og vil vi ikke gerne have, at de bliver det?)

Det er vores vurdering, at de vilkår, vi arbejder under, og de udfordringer, vi har i BibZoom.dk, i meget stor udstrækning gælder bibliotekssektoren generelt i forhold til e-ressourcer.

Er der nogen derude, der også har konstruktive erfaringer eller ideer til nye måder eller metoder fra området, som de kunne tænke sig at dele ud af? Hermed en opfordring fra vores side til at melde sig på banen og til fælles bedste at komme med nye muligheder på området.