Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / FINFO globalt og lokalt
For biblioteker
Navigation
 

FINFO globalt og lokalt

Udgivet 17. juni 2009

Af Nicola Ravden

På 2nd World Congress: Information and Knowledge – Technology Issues, en international konference for bibliotekarer og informationsspecialister fra hele verden, var der stor interesse for FINFO. Jeg var inviteret til den Dominikanske Republik for at fortælle om det flersprogede webunivers – og fremtidens integration.

Konferencen havde besøgende fra hele verden dog primært Syd- og Mellemamerika, Afrika og Asien. Behovet for flersproget kommunikation er særdeles stort i mange af de nævnte lande, også i forhold til bevaring og udbredelse af oprindelige sprog der tales af store grupper etniske og sproglige minoriteter. I den sammenhæng er FINFO-konceptet relevant, og flere viste interesse for samarbejde og udveksling af ideer.

Læs mere om konferencen

”Nu kan vi fokusere på at skabe indhold”

Den 8. og 9. juni blev der afholdt FINFO kurser for folkebiblioteker i henholdsvis Århus og København. Det primære formål med kurset var at gennemgå den ny simple kommuneskabelon, som mange biblioteker har efterspurgt. Vi har fået mange positive tilbagemeldinger på kurset og i særdeleshed den nye kommuneskabelon.

Katrine Bjærge Skøtt fra Vejle Bibliotek havde følgende kommentar:

”Den nye brugergrænseflade for de kommunale redaktører er blevet mere overskuelig og enkel at bruge. Kommuneskabelonen giver et godt overblik. Man kan umiddelbart se, hvad der skal publiceres og om der mangler emneord. Jeg kan nu bedre koncentrere mig om indholdet i stedet for om teknikken.”

Jess Dalsgaard fra Svendborg bibliotek havde også positiv feedback:

”Med den nye enkle kommuneskabelon er det nu blevet både hurtigere og mere enkelt at lægge indhold på de kommunale sider, og med den smarte emneordsstyring, som knytter FINFO-siderne sammen, er FINFOs hjemmeside blevet langt mere brugervenlig. Ikke blot FINFOs primære brugere, men også vi redaktører oplever, at siderne er blevet langt lettere at navigere rundt i.
I stedet for at bruge tid på en besværlig og tidkrævende programmering kan vi nu som lokalredaktører anvende flere af vores ressourcer på at skabe os det netværk og de kontakter, der som bidragydere kan være med til at give de lokale sider nyt, relevant og aktuelt indhold.”

Flere kurser udbydes

FINFO redaktionen er glad for den fine feedback og gør hermed opmærksom på at man stadig kan tilmelde sig nye FINFO kurser. (link udløbet)