Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Fjernlånsfakta: Mange rykkere på artikelkopier
For biblioteker
Navigation
 

Fjernlånsfakta: Mange rykkere på artikelkopier

Udgivet 14.juni 2016

Af Susie Beck Kristensen, Statsbiblioteket

Før I rykker for artikelkopier
Vi gør vores bedste for at lokalisere og skaffe de rigtige bøger og artikler til jer. Alligevel modtager vi et stort antal rykkere på artikelkopier fra vores tidsskrifter.

I de fleste tilfælde kan vi søge bestillingen frem og konstatere, at artiklen er sendt til den e-mailadresse, biblioteket har opgivet, eller, hvor dette ikke er tilladt (Copydan), sendt med kørselsordningen.

Vores svar på rykkeren vil være ”sendt til xxx@xxxx.dk, afsendelsesdato. Skal vi sende artiklen igen?” eller ”sendt med kørselsordningen, afsendelsesdato. Skal vi sende artiklen igen?”

Når der udløses en rykker, er det jo oftest, fordi artiklen ikke er modtaget korrekt ved det bestillende bibliotek.

Derfor er det vigtigt, at I, inden I rykker for en artikelkopi, har tjekket jeres egne systemer. Vi sender selvfølgelig gerne artiklen igen – der kan jo være sket en fejl undervejs. Men allerhelst vil vi finde andre spændende bøger og artikler til jer, fremfor at bruge tiden på noget, der allerede er ekspederet.