Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Forårsmøder i Netværk for lånesamarbejde
For biblioteker
Navigation
 

Forårsmøder i Netværk for lånesamarbejde

Udgivet 28. januar 2016

Af Else Refstrup, sektionsleder, Statsbiblioteket

Det er tid for alle fjernlåns-aficionados at sætte kryds i kalenderen. Enten den 13. eller 19. april 2015. Der afvikler Statsbibliotekets Netværk for Lånesamarbejde forårets møder, med videndeling og best-practice i lånesamarbejdet.

Møderne afholdes dels på  DBC (13. april) og på Statsbiblioteket i Aarhus (19.april).

Vi udsender dagsorden i april måned.

OBS: Sidste frist den 7. april 2016.

Om Netværket
Netværk for lånesamarbejde er et forum for diskussion og erfaringsudveksling indenfor det nationale fjernlånssamarbejde. Målet er at sikre udvikling af best practise, inspiration og samarbejde mellem de deltagende biblioteker.

Netværket fungerer som en naturlig forlængelse af de opgaver, Statsbiblioteket løser i forbindelse med Overbygningsfunktionen, og med fast deltagelse fra Kulturstyrelsen og DBC sikrer vi en bred informations- og erfaringsudveksling.

Netværket er åbent for alle biblioteksmedarbejdere, der arbejder med fjernlån på alle typer af biblioteker. Netværket mødes to gange årligt. Der afholdes to identiske møder i hhv. øst- og et vest-Danmark. Mødet i vest holdes altid på Statsbiblioteket.

Det er gratis at deltage i netværket for én deltager pr. bibliotek, og ønsker man at indmelde flere, er prisen 500 kr. pr. deltager pr. møde. Da der er tale om et etableret netværk, er det vigtigt, at man, i så vid udstrækning som muligt, sender samme deltager hver gang.

Ønsker du at vide mere om netværket så kontakt Else Refstrup på elr@statsbiblioteket.dk